Flere landbrugselever kommer fra byerne

Landbrugsskolerne landet over oplever, at flere elever kommer fra byerne, uden at have reel tilknytning til landet.

En voksende del af fremtidens landmænd, kommer ikke længere kun fra landet, skriver DR P4.

Forstander på Asmildkloster Landbrugsskole, Lars Andersen, vurderer, at en tredjedel af skolens elever kommer fra byerne, med en anden baggrund end lige landet.

”Det er kun en god ting, når nu der bliver færre mennesker på landet,” siger han.

En af de elever, der ikke er født og opvokset på landet, men som kommer fra en by, er 23-årige Lotte Vad, som går på Agroskolen i Hammerum. Hendes mor er apoteker, og faderen er luftkaptajn.

”Der er nogle ting, der er sværere at finde ud af, i forhold til dem, der er opvokset på landet. Men så må man jo have fat i bøgerne og læse”, siger Lotte Vad.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle