Oana Botez har haft ansvaret for farestalden på Skjoldborg i flere år. Foto: Morten Thomsen.
De mindste pattegrise får tilskud af råmælk en eller flere gange.Billede 1 af 2
Med tæt ved 20 levendefødte per kuld er der grise, det kræver en særlig indsats at få til at overleve.
Oana Botez er for nylig begyndt at give råmælk til de mindste og svageste pattegrise.
Hun finder en fjerde eller femte lægs so, som er ved at fare, eller som lige er færdig med at fare. Hun malker en lille kop råmælk ud, som hun inden for en halv time giver til de mindste pattegrise i et andet kuld.
- Hver gris får kun nogle få milliliter, men det hjælper dem til at komme igang, forklarer Oana Botez.
Efter udmalkningen opbevarer hun råmælken i lommen, så den ikke bliver kold. Hun fryser aldrig råmælk ned eller gemmer den i køleskab, alt bruges i løbet af en halv time.
Hun skønner, at mellem 5 og 10 procent af pattegrisene på denne måde får ekstra råmælk. De fleste får kun ekstra råmælk en gang.
Det gælder om at finde søer, der har rigeligt råmælk.
- Nogle søer har så meget råmælk, at mælken løber ud af sig selv. Samler vi den ikke op, ryger den bare i gyllen, konstaterer hun.
Dødeligheden i farestalden ligger på 17 procent, så der er potentiale for at få flere til at overleve.
- Jeg håber, at vi kan sænke dødeligheden tre til fire procentpoint ved at give ekstra råmælk, siger hun.
Hun er også opmærksom på ikke at bruge alt for meget tid på grise, der alligevel ikke overlever. Tid, der går fra opsynet med andre grise.
- Men alle skal have en chance, understreger hun.
Brok er er andet punkt, der kunne være bedre i besætningen.
- Vi afliver desværre en del på grund af brok, men måske kan råmælken give grisene en bedre start, så færre får brok, funderer hun.
Stabilitet
Oana Botez trives med rutiner og stabilitet. Det er ifølge hende de vigtigste elementer, for at farestalden kører godt.
Sammen med Sven Agergaard har hun derfor aftalt, at hun til hverdag møder kl. 06.30 og slutter kl. 12.30. Til gengæld arbejder hun som udgangspunkt hver anden weekend. Denne fordeling af hendes arbejdstid passer begge parter rigtig godt. - Med denne arbejdsplan er Oana på arbejde flere dage, men færre timer per dag. Det får begge parter mest ud af, siger han.
Faktaboks
Oana Botez kom til Danmark fra Rumænien med en studentereksamen i hånden tilbage i 2008.
Hun gennemførte et 15 måneders praktikforløb gennem Borris Landbrugsskole. Undervejs var hun for første gang på Skjoldborg som elev. Dernæst tog hun HF, uddannede hun sig til faglært landmand på Hammerum Landbrugsskole i 2012 og var elev på Skjolborg undervejs. Hun kom tilbage til Skjoldborg og får ansvaret for farestalden.
Hun mener, at der i perioder var for lidt ledelse og styring på bedriften på Skjoldborg, blandt andet fordi Sven Agergaard ikke var nok hjemme på bedriften. Hun påpegede det over for ejeren, som i dag erkender, at han ikke lyttede tilstrækkeligt til hendes kritik.
Det førte til, at hun prøvede jobs i andre brancher i et par år, men arbejdet med grise trak alligevel, så i 2016 kom hun tilbage til Skjoldborg, hvor hun har det daglige ansvar for farestalden.
- Jeg bliver nok her, siger hun i dag.
Relaterede artikler
Kommentarer