Besøg de økologiske grise - tag på Sofari søndag 31. maj

Ti økologiske svineproducenter rundt om i Danmark byder indenfor på gården på søndag den 31. maj. Så tag familien med på landet, og besøg økogrise med krølle på halen til Sofari.

Kunne du tænke dig at opleve det økologiske griseliv på første hånd? Så har du muligheden på søndag  31. maj, når ti af landets største øko-svineproducenter fordelt over landet byder store som små velkommen til Sofari.

"Vi åbner lågen ind til økogrisene, fordi vi rigtig gerne vil vise almindelige danskere, hvordan økologiske grise lever. Soen og dens pattegrise bor udenfor hele året. Det er der måske nogen, der ikke ved, og derfor giver vi dem muligheden for selv at opleve grisene ude på marken og den måde de økologiske grise opdrættes på," siger Randi Vinfeldt, der er økologisk svineproducent og medkoordinator på arrangementet.

"Jeg synes, det er vigtigt at vide, hvordan, det vi spiser, bliver produceret, og hvorfor økologisk svinekød er dyrere end almindelig produceret svinekød. Jeg kan nemlig godt forstå, at man som forbruger kan have svært ved at forstå forskellen, for i butikken ligner det jo hinanden. Det er ude hos landmanden, forskellen er," pointerer Randi Vinfeldt.

Sidste år besøgte godt 4000 en af de ti gårde på Sofari.

Sofari afholdes på søndag 31. maj fra klokken 11.00 til klokken 15.00, og det er gratis at deltage. Læs mere om aktiviteter på gårdene, bustransporten og se, hvilke gårde der holder åbent til Sofari på www.sofari.dk

Rettet 19/5 08:47. Arrangementet holdes 31. maj, og ikke 25. som først skrevet. Det var sidste år, datoen hed 25. maj.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle