Britiske grise skal overvåges dag og nat - for sundhedens skyld

I Storbritannien får griseproducenter i nyt projekt mulighed for automatisk overvågning og registrering af selv mikroskopiske ændringer i grisestalden. Det skal hjælpe med til at øge dyrenes velfærd samt effektivisere produktionen.

Britiske slagtegriseproducenter får nu mulighed for automatiseret overvågning af stalden, som skal hjælpe med at detektere sygdom og adfærdsændringer tidligt hos grisene.

Målet er, at producenterne kan optimere deres produktion, og at grisene udgår unødvendigt stress og ubehag.

Overvågningen er en del projektet FarmSense, som er en platform producenterne kan tilgå via veterinærvirksomheden Zoetis.

Projekter er igangsat af Defra, den britiske landbrugsstyrelse, og kommer til at løbe til april 2024, fortæller det britiske medie Pigworld.

Overvågningen i stalden sker via en ny generation af højteknologiske sensorer fra firmaet Robotscientific, kaldet VOC-sensorer (Volatile  Organic Compound), som registrerer organiske stoffer i luften.

Sensorerne kan spore organiske stoffer, som man ser i forbindelse med sygdom hos grise.

Sensoren kaldes også Early Disease Detection Farm Monitor, og den sikrer at sygdom kan identificeres med det samme.

Andre sensorer registrer grisenes vækst, nat- og dagsmønstre og adfærd, så  eksempelvis ændringer i besøg ved drikkestationen eller tendenser til halebid kan detekteres tidligt.

Data fra sensorerne analyseres ved hjælp af kunstig intelligens, og resultaterne skal give landmanden et billede af, om der er nogle afvigelser hos grisene i deres adfærdsmønstre, som kan tyde på fysiologiske ændringer.

Ved at fange sygdom tidligt, kan producenten minimere sygdommens indvirkning på grisene, hvilket resulterer i en mere effektiv produktion samt bedre dyrevelfærd.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle