Brug ekstra energi på udtørring og opvarmning før indsættelse

Fravænningsstalde bør opvarmes til 30 grader og slagtesvinestalde til 24-26 grader. 

Af Mogens Bækgaard, rådgiver, SvineXperten

Selv om energi er blevet dyrt, må der ikke spares på kalorierne, når en kold og fugtig stald skal udtørres og varmes op før indsættelse af nye grise. 

Det gælder især på denne årstid, hvor temperaturen normalt ligger under 10 grader, så skal der fyres godt op, og samtidig skal ventilationen køre på 10-15 pct. kapacitet, så fugten bliver trukket ud af stalden i takt med, at den fordamper under opvarmningen. 

Det er fra betongulve, spalter og inventar, fugten skal fordampe. Det er ikke de nyindsatte grise, der skal bruge energi på det, men en effektiv varmekilde. 

Fravænningsstalde bør opvarmes til 30 grader og slagtesvinestalde til 24-26 grader. 

Husk tommelfingerreglen: Temperatur plus luftfugtighed skal være cirka 90. 

Læs flere praktiske tips til grisebedriften i det nye nummer af magasinet Svin, der udkommer tirsdag 21. december.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle