Dansk firma: Giv smågrise dobbelt jerntilskud

Det danske firma Salfarm, der er forhandler af jerntilskud, anbefaler to skud jern til smågrise med henvisning til nye forskningsresultater.

Smågrise skal have to skud jern og altså dobbelt tildeling i forhold til gængs praksis.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra firmaet Salfarm, der henviser til nye forskningsresultater fra University of Kentucky i Lexington, USA, som viser at dobbelt tilskud af jern, udover at forebygge anæmi,  øger grisenes vækstrate, mave- tarmsundhed forbedres og foderomsætningen optimeres.

Forskningsresultaterne viser konkret en forbedret foderudnyttelse, tilvækst og trivsel hos grise, som modtager to skud jern af 1 ml 200 mg pr. ml.

Producenten Pharmacosmos fik tidligere på året testet deres jerntilskud Uniferon, som forhandles af danske Salfarm, oplyses det i pressemeddelelsen.

- Forsøget viser flere gavnlige effekter i griseproduktionen. Så når du har et større udbytte og en forbedret sundhed hos grisen, så vil landmanden kunne opleve en effekt af dette på sin bundlinje, siger Heidi Bjørn, head of marketing ved Salfarm, og fortsætter:

- Selvfølgelig vil effekterne være forskellige fra bedrift til bedrift, men resultaterne viser, at grisenes potentiale ikke kunne udnyttes fuldt ud uden tilstrækkeligt med jern – også selvom helbredet, management, faciliteterne og genetikken ellers er i orden. 

Uniferon er et frithandelsprodukt af rent jern i en 20 procents-opløsning, hvilket ifølge Salfarm har den fordel, at hver pattegris kun skal injiceres med 1 ml ad gangen. Det er både nemmere og uden ubehag for pattegrisen at få så lille volumen injiceret.

Salfarm oplyser, at jerntilskuddet sælges direkte til landmanden og skal ikke ordineres af dyrlæger.

Virksomheden præsenter deres jerntilskud for landmændene på NutriFair 2024.

- Vi vil gerne have en snak med landmanden om betydningen af jerntilskud for smågrise. Vi har vores specialister med på standen, som kan rådgive og vejlede, og som er meget interesserede i at høre, hvad udfordringerne er ude på bedrifterne, hvordan kan vi komme rundt om det, og hvordan kan vi opnå en sund gris i stalden, siger Heidi Bjørn.

NutriFair afholdes 17. og 18. januar 2024 i Messe C i Fredericia. Billetter er gratis og kan hentes på Nutrifair.dk

Emneord PLUS, Nutrifair 2024

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle