Dansk grisenotering haler igen ind på konkurrenter

Den danske grisenotering har haft mest fremgang de seneste uger blandt de europæiske grisenoteringer.

Spanien har fortsat den klart bedst grisenotering blandt de fem EU-lande med størst griseproduktion.

Det fremgår af Danske Svineproducenters markedsorientering, som omfatter den tyske producentforening ISN's ugentlige prissammenligning.

I Spanien lyder noteringen i indeværende uge på 19,65 kroner, og det er uændret i forhold til ugen før. Fra Spanien lyder det ifølge ISN, at der afventes efterspørgselsimpulser, og at udbuddet, der ventes at falde som følge af stigende temperaturer, fortsat er lavere end efterspørgslen.

I starten af året har den franske grisenotering fulgt den spanske op i de højere luftlag, men noteringen i Frankrig er blevet ramt af modvind og falder fra 19,03 til 18,54 kroner. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på noteringstilbagegangen andet end at slagterierne er tilbageholdende op mod helligdagene i maj.

Tyskland indtager fortsat tredjepladsen med en uændret noteirng på 16,96 kroner efterfulgt af den hollandske notering, som også er uændret på 16,51 kroner.

Den danske notering indhenter uge for uge en del af gabet til de øvrige landes grisenoteringer, og med den seneste fremgang på 20 øre til 15,18 kroner er gabet op til Holland 'blot' 1,33 kroner.

I markedsorienteringen understreges det, at den danske notering er inklusiv en forventet restbetaling på 1,30 kroner og uden individuelle tillæg.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle