DC: Tatovering et nødvendigt onde - men vi arbejder på afløser

DC ville ønske, de kunne afskaffe tatovering af grise.

Når landmændene skal tatovere deres grise, inden de leveres til slagteriet, så er det et nødvendigt onde. Det påpeger Jens Hansen, pressechef for Danish Crown, efter en landmand i en video har protesteret over, at han skal tatovere grisene inden levering til slagteriet.
 
"Tatovering sker af hensyn til forbrugeren og fødevaresikkerheden. Det er metoden, der anvendes globalt, fordi det er den mindst dårlige," siger Jens Hansen.
 
Tatoveringen hjælper slagteriet og fødevaremyndighederne med at spore eventuelle sygdomme tilbage til besætningen, grisen kommer fra.
 
Han påpeger, at Danish Crown arbejder med en løsning, hvor grisene fra én specifik besætning leveres og slagtes i en samlet procedure - hvorved der ingen tvivl er om, hvor grisen kommer fra.
 
Indtil videre sker det kun for en mindre procent af slagtesvinene.
 
"Vi anser gruppeindlevering som den bedste løsning på at undgå tatovering, men det er ikke noget, vi kan indføre i stort omfang endnu, for en del af vores kunder ikke anerkender gruppeindlevering som sporingsmetode. Så vi kan desværre ikke bare indføre det med det samme for alle grise," siger Jens Hansen.
 
Netop Danmark har ellers en god forudsætning for at indføre sporing på baggrund af gruppeindføring af svin, eftersom leverandørerne - slagtesvinproducenterne - typisk leverer alle svin til samme slagteri. I andre lande sælges svinene ofte til en grisehandler, der samler svinene og sender dem til forskellige slagterier.
 
Andre forslag har været at bruge øremærker og digitale chips til sporing. Det er dog ikke en farbar løsning, mener Danish Crown.
 
"Vi forsøger at undgå fremmedlegemer i vores kødproduktion. Hvis en journalist besøger vores slagteri, så holder vi altid et øje på, hvor kuglepennen er, for så snart du har fremmedlegemer i produktionen, så får du et nyt fødevaresikkerhedsmæssigt problem," siger Jens Hansen.
 
Desuden påfører det også grisen smerte at få indført en chip, siger han.
 
Danish Crown har en vejledning til, hvordan landmændene korrekt og med det rette udstyr tatoverer svinene på skinken, så grisene har så få gener som muligt.
 
Han påpeger, at Danish Crown fører streng kontrol med deres leverandører. Såfremt slagteriet eller Fødevarekontrollen - der hører under Fødevarestyrelsen - oplever problemer med et slagtesvin, at det er blevet tatoveret forkert, så laver Danish Crown et "code of conduct"-kontrol hos andelshaveren. Problemer løses som oftest ved at gøre opmærksom på fejlene, men hvis svineproducenten ikke retter ind, så kan andelshaveren i sidste ende blive smidt ud af Danish Crown.
 
"Heldigvis er vores erfaring, at langt de fleste sager skyldes misforståelser, og at landmændene er dygtige til at forbedre sig. Det er sjældent vi smider andelshavere ud," siger Jens Hansen.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle