Derfor bør du overveje kønssortering ved produktion af hangrise

Af Poul Skovsby Toft, svinedyrlæge, Porcus

Med Danish Crowns nye satsning på flere hangrise-produktioner er vi flere, der skal vænne os til denne produktion – og muligvis skal der rettes lidt på vante rutiner.

Ingen tvivl om at det giver et kæmpe velfærdsløft i farestalde, både for grise og for personale…, og vi sparer ikke mindre end fem huller i grisen i form af injektioner og selve kastrationen.

Dette vil selvfølgelig mindske risikoen for infektioner med efterfølgende ledbetændelser og blodforgiftninger.

I mit arbejde som dyrlæge i Porcus, er jeg stødt på to meget sammenlignelige besætninger med meget forskellige frasorteringsprocenter. Den ene omkring 0,2 procent og den anden omkring 3,6 procent.

Det fik mig til at tænke på: Hvad gør forskellen? Og det er her, vi stadig har noget at lære.

En markant forskel på de to besætninger er, at kun den ene laver kønssortering – og gør det allerede ved fravænning (den anden besætning er nu startet med kønssortering). Jeg siger ikke, at det er hele årsagen, men jeg tror det har en stor betydning.

Nedenfor er et par bud på de udfordringer vi som dyrlæger støder på i forbindelse med hangriseproduktion, og bud på løsning af nogle af disse udfordringer.

Fordele ved kønssortering

Elefanten i rummet er nok kønssortering. Ikke alle har anbefalet den fra starten, og for nogle har det også virket uoverskueligt at skulle kønssortere.

Jeg mener dog, at der er flere fordele – og det er måske også derfor, at man i Spanien i udtalt grad kønssorterer ved hangriseproduktionen. Her er forskelle i foderrecepter til sogrise og hangrise også udbredt.

Kønssortering allerede ved fravænning er nok det nemmeste. Mange vaccinerer her, og har fat i grisen alligevel. Er dette ikke tilfældet, er grisen stadigvæk relativt lille og let at sortere her.

Fordele ved kønssortering:

• Lettere udvejning. Det er ikke nemt at tælle og mærke hangrise særskilt, når de går sammen med sogrisene. Denne øvelse vil være meget nemmere ved kønssorterede slagtesvin. Det vil tilmed hjælpe på tilmelding af det rette antal hangrise til levering. Et problem som slagterierne har råbt op om.
• Mere præcis udvejning. Hangrise og sogrise har en forskellig kropsbygning, hvilket kan gøre det sværere at vurdere rigtigt på vægten når der skal meldes grise til. 
• Mere rationel udvejning. Forskellige vækstkurver for sogrise og hangrise kan gøre, at der pludselig skal leveres fra flere forskellige sektioner end normalt.
• Forskellig fodring. Førhen dækkede dette primært over en forskellig foderkurve til sogrise og til hangrise. I dag skal vi måske endda tænke forskellige foderrecepter til sogrise og hangrise.

Forskellig fodring

Lad mig lave et lille regneeksempel vedrørende fodring. 

En slagtesvinestald med blandede sogrise og hangrise ligger på gode 2,5 i foderudnyttelsen. Det er beregnet, at lysin er dækket med et niveau på 8,4 g ford. lysin.

Men de 2,5 i gennemsnit dækker måske over, at hangrisene ligger på 2,4 og sogrisene på 2,6 i foderudnyttelse.

I det tilfælde er hangrisene underforsynet, og skulle retteligt have tildelt 8,8 i lysin, mens sogrisene måske kunne nøjes med 8,1 g ford. Lysin.

Dette er blot et regneeksempel. I nogle besætninger tror jeg, at forskellene kan være endnu større. Her vil man opleve at hangrisene ikke kan præstere en højere kødprocent end sogrisene. Der er penge at hente her. 

Kan man ikke håndtere to foderrecepter rent praktisk, så må man måske gå på kompromis (som i eksemplet ovenfor).  

Har man flere slagtesvinesites, er det en overvejelse værd at lave en opdeling af køn på besætningsniveau.

Det kan ofte ikke altid lade sig gøre 100 procent - men en 80-20 løsning vil være bedre end en 50-50 løsning.

Spring og slåskampe: Færre grise i stien

En anden udfordring med hangriseproduktion er en øget tendens til at grisene springer på hinanden med risiko for benskader.

Jeg har her i to besætninger opgjort behandlinger på benlidelser og fået noteret kønnet på grisen. Det viser sig, at der er dobbelt så mange behandlinger på grund af benlidelser på hangrisene.

Jeg ser ikke nogen nem løsning på dette. Men måske skal der en gris mindre i stierne med hangrise? Dette for at mindske spring og slåskampe – og selvfølge give bedre plads ved foderautomaten, som de jo virkelig skal have nem adgang til, for at udnytte deres potentiale 

Jeg tror, at hangriseproduktion er fremtiden. Der er bedre dyrevelfærd, og der er potentiale for bedre produktionsøkonomi.

Samtidig flytter det noget i det kommende CO2-regnskab. Her er foderudnyttelsen den faktor, der betyder allermest.