Griseproduktion giver kæmpe underskud i Kina

De store kinesiske griseselskaber taber for tiden milliarder på at producere grise.

Danske griseproducenter taber for tiden store beløb ved at producere grise.

For få uger siden dokumenterede LandbrugsAvisen således, at tabet på ugebasis er i nærheden af 100 mio. kr., men det beløb blegner en hel del, når det sammenlignes med de tab, som de 18 børsnoterede griseselskaber har tabt i 2021.

Ifølge det canadiske avlsselskab Genesus' Kina-direktør Lyle L. Jones viser tal, at kun 5 ud af 18 selskaber havde overskud i 2021. Det totale tab er opgjort til 42,4 mia. yuan svarende til 43,4 mia. kr. Otte af selskaber har på blot et år tabt det overskud, de har haft i de tre foregående år.

Trods store økonomiske udfordringer i blandt andet Kina, der har haft stor betydning for, hvem der blandt verdens største griseselskaber, så har verdens 20 største griseselskaber mere end fordoblet deres produktion af grise siden 2018, da de producerede 6,7 mio. grise. I 2021 er tallet steget til 140 mio. grise - heraf er 60 procent af dem ejet af selskaber, der også producerer foder.

I nyhedsbrevet anføres, at de største griseselskaber i 2021 har oplevet faldende produktionsomkostninger, men at familiedrevne gårde i gennemsnit har lavere omkostninger.   

De største griseselskaber har dog den fordel, at de nemmere kan overleve dårlige tider som nu, fordi de har bedre adgang til kapital.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle