Har bedriften en handlingsplan ved uheld med gylle? - her er 11 vigtige punkter

Ved uheld med gylle og udvikling af svovlbrinte er det vigtigt at være godt forberedt - her er gode råd fra LandboNord-konsulent.

Af Mette Holst Thygesen, grise- og HR-rådgiver, LandboNord

Ved alle medarbejdere på ejendommen, hvad de skal gøre hvis der sker uheld med udvikling af svovlbrinte i forbindelse med håndtering af gylle?

Min erfaring er, at man nogle gange glemmer at fortælle de nye medarbejdere om, hvordan man skal håndtere gylle og ikke mindst hvad man gør, hvis der sker uheld. Det kan ikke siges ofte nok, fordi der sker desværre stadig ulykker med gyllegas.

Håndtering af gylle er en arbejdsproces, hvor der kan udvikles kemi og derfor skal der udarbejdes en kemisk risikovurdering af denne proces.

Lav en Risikovurdering

I forbindelse med risikovurdering kan I prøve at sætte jer sammen og svare på følgende spørgsmål:

  • Findes der tekniske løsninger og værnemidler, der kan forebygge farlige situationer på grund af svovlbrintegas f.eks. gasmåler og værnemidler?
  • Kan I tilrettelægge arbejdet, så opgaven ikke udgør en risiko?
  • Er der brug for at I gennemgår systemet og måler på svovlbrinteniveauet for at kortlægge jeres eventuelle problemer?
  • Er der staldafsnit, hvor I har målt for høje niveauer af svovlbrinte, og har I undersøgt hvad grunden er?
  • Har I lavet aftaler om, hvad man skal gøre, hvis personer eller dyr ligger ned og der er mistanke om gas?

Eksempler på tiltag

Eksemplar på tiltag I kan gøre for at forebygge, at der sker uheld ved håndtering af gylle er

  • Anskaffe og bruge en svovlbrintealarm, når der arbejdes med gylle
  • Lade professionelle fagfolk med det rette udstyr tage sig af reparationsarbejde
  • Sørg for at alle medarbejdere ved, hvornår der håndteres gylle og undlad at udføre arbejde med gylle, når man er alene på ejendommen
  • Sørg for at alle medarbejdere har kendskab til faren ved gyllegas
  • Sørg for, at gyllepumper, gylleomrørere, spjæld og ventiler er sikre at betjene og korrekt vedligeholdt.
  • Man kan desuden kan man anskaffe en flugtmaske, der kan bruges, hvis der er uheld med svovlbrinte. En flugtmaske tages på, hvis man kan se at en person er faldet om. Med flugtmasken på, kan en anden person kortvarigt komme ind i stalden og få lavet noget luftgennemstrømning, eller måske få hevet en person væk fra udviklingsstedet. En flugtmaske koster ca. 1.200 kr. i anskaffelse.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle