Mange har fået øjnene op for, at der er værdifuld viden i at filme i stalde med grise, hvor der er adfærdsmæssige udfordringer, eller hvor produktiviteten ikke er som ønsket.
En gennemgang af optagelser giver et bedre beslutningsgrundlag, når der planlægges investeringer i nye stalde eller ændringer i eksisterende stalde.
Vi kan blandt andet se, at grisenes adfærd omkring foderautomaten ændrer sig fra grise ved indsættelse til salg. Nyfravænnede grise er vant til at æde samtidig i farestalden, så der skal være mange ædepladser efter fravænning for at sikre, at alle fravænnede grise kommer godt i gang. Det er ikke nok at optimere på stiarealet.
Variationen i ædetid for den enkelte gris varierer fra 120 til 190 minutter pr. døgn.
Optagelser fra transponderstier viser, at antallet af liggepladser falder ved foderdøgnets start i stier med dybe liggearealer, fordi der skal være plads til, at dyr kan komme ind og ud af liggearealet.
Optagelserne viser også, at rangsvage søer presses ud på spaltearealet i perioder med megen trafik omkring stationerne.
Kommentarer