Landmand: mine svin plages af strøm i jorden

I et år har eksperter fra DTU forsøgt at finde ud af, hvorfor en nordjysk landmand oplever mystiske strømspændinger på sin gård.

Under landmand Lars Peter Simonsen gård i Dronninglund har der i flere år sivet strøm rundt i jorden under hans gård. Det påvirker både dyr og mennekser på gården. Blandt andet er flere af hans grise døde af uforklarlige årsager. Landmanden har også observeret, at de bider hinanden og har maveproblemer. Han er ikke i tvivl om, at strømmen er synderen.

"Det er unaturligt, sådan som de står. De vil aflede strømmen, og så sætter de snuden ned i vandventilerne," siger Lars Peter Simonsen fra Dronninglund til TV2Nord

Hans familie oplever også gener ved strømsivningerne.

"Vi opdagede det, da vi var væk herfra og på ferie. Så sover vi godt, og stod udhvilet op. Når du er her, så er der en sitren i kroppen, og du sveder. Du kan også se på grisene, at de opfører sig anderledes, når det er slemt, fortæller Kirsten Simonsen, der er Lars Peters hustru til TV2Nord.

Eksperter fra Danmarks Tekniske Universitet har det seneste år undersøgt, hvad der sker på ejendommen i Dronninglund. Fra seks forskellige steder er jordspyd gravet ned på ejendommen og elektroniske målere indenfor. De bekræfter, at målingerne viser, at der er spændinger jorden og undersøger nærmere, hvad kilden kan være.

" Det er meget komplekst, der er ikke nogle lette løsninger, så lad os bare kalde det et mysterium. Jeg tror egentligt ikke at vi løser det, men vi bliver i hvert fald klogere på, hvad der sker, når vi har nogle spændinger i nærheden af grisen," siger lektor Esben Larsen fra DTU.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle