Ny app til medicinregistrering giver overblik

Fejl i medicinregistrering er den hyppigste anmærkning, når Fødevarestyrelsen er på kontrolbesøg.

Mia Laugesen og Søren Dunch har fået mere styr på, at deres registreringer af medicinforbruget er korrekt.

De har i den seneste tid testet app’en Pharma Score, som er udviklet af Pharma Score Software i samarbejde med LVK og tilknyttede besætninger.

»Nu er app’en blevet så god og smart, at den virkelig er en hjælp, der reducerer risikoen for fejl og giver os et godt overblik over dyr, der skal behandles«, siger de to medarbejdere hos Allan Nordahl, Rødby.

App’en opdateres automatisk med alle diagnoser, behandlingsanvisninger og doseringer, som besætningsdyrlægen ordinerer.

På den måde risikerer personalet ikke at bruge medicin til lidelser, som dyrlægen ikke har godkendt det til.

Når først en behandling er påbegyndt, bliver personalet også mindet om genbehandlinger. Først når en medarbejder har kvitteret for, at behandlingen er udført, forsvinder linjen fra app’en.

»Den afløser det papir, de bøger og computerregistreringer, som udgjorde vores medicinregistrering førhen«, forklarer medarbejderne.

Ud over at de har fået et langt bedre overblik og sikkerhed for, at data gemmes, sikrer Pharma Score også, at igangsatte behandlinger bliver videreført, selv om en medarbejder har fri en weekend eller er syg.

Og sidst, men ikke mindst kommer der et komplet medicinregnskab ud blot ved at trykke på få knapper.

»Som besætningsejer har jeg et godt overblik over forbruget og en sikkerhed for altid at kunne opfylde lovens krav omkring medicinregistrering«, lyder det fra Allan Nordahl.

Han har for nylig haft Danish kontrol, hvor systemet også viste sit værd.

De enkelte registreringer noteres på medarbejderens telefon. Via staldens WiFi bliver indtastede data gemt i skyen. Har man ikke et netværk i stalden, gemmes registreringerne på telefonen, som så først uploades, når den kommer på det almindelige netværk.

Har man almindelig god dækning, er der ikke behov for at etablere et staldnetværk.

I besætningen med 650 søer bliver der registreret op mod 10.000 behandlinger årligt.

Derfor er det ikke underligt, at der forekommer fejl i medicinregistreringerne, når Fødevarestyrelsen er på kontrolbesøg.

»Det er slut nu«, lyder det fra Allan Nordahl og personale.

Faktaboks

Pharma Score

  • Al medicin er tilknyttet en diagnose, som anvendes som opslagspunkt for registrering.
  • Husker igangværende behandlinger.
  • Viser dyr med tilbageholdelsestid, og døde kan registreres.Husker igangværende behandlinger.
  • Fakta brød bullet: Viser dyr med tilbageholdelsestid, og døde kan registreres.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle