Ny VSP-struktur - syv afskediges

Claus Fertin beklager nedlæggelser.

Udviklingen gå mod færre, større og mere professionelle producenter. Og konkurrenceevne, effektivisering og specialisering, men også sundhed, miljø og dyrevelfærd er i fokus.  

Derfor ændrer Videncenter for Svineproduktion under Seges nu struktur.

"Fremtidens VSP skal sikre, at Videncenter for Svineproduktion også fremover er en central spiller i forhold til at understøtte svineproduktionens udvikling og konkurrencekraft. Derfor skal viden i arbejde. Det skal ske ved, at vi inddrager landmænd, rådgivere og dyrlæger i projekter og beslutninger, øget tværfaglighed og flere store projekter," siger Claus Fertin, direktør i Seges, Videncenter for Svineproduktion.

Fra ni fagområder til fem forretningsområder

Med den nye organisation, der træder i kraft fra i dag den 13. april 2015, erstattes de ni eksisterende fagområder af fem forretningsområder med hver sin chef. Cheferne, hvoraf en ny tiltræder 1.5. og den anden stilling bliver opslået inden for få dage, refererer til direktør Claus Fertin.

De nye forretningsområder og chefer er:

  •  Avl. Afdelingschef Anders Vernersen
  • Innovation. Afdelingschef Jens Ulrich Nielsen - ny
  • Markedsføring. Stillingen opslås inden for få dage – både internt og eksternt.
  • Business. Afdelingschef Bent Nielsen
  • DanAvl. Markedsdirektør Klaus Jørgensen.

Medarbejdere flyttes og stillinger nedlægges

Reorganiseringen betyder, at en række medarbejdere bliver flyttet til nye teams. Derudover har det været nødvendigt at nedlægge syv stillinger.

"Det er altid trist at skulle sige farvel til medarbejdere," understreger Claus Fertin.

Han er dog overbevist om, at den nye organisation er den rette i forhold til at opnå det overordnede mål, der er at skabe værdi for danske svineproducenter og kunder.

"Med den nye organisation føler vi os godt rustede til at løfte den opgave i fremtiden. Det gør vi blandt andet ved at have et stærkt kundefokus, hvor vi er endnu tættere på praksis og ved at afsøge internationalt for nye løsninger, produkter og viden, som vi hurtigt omsætter til praksis," siger Claus Fertin.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle