Prisen på tyske slagtesvin står stille

Noteringen for slagtesvin i Tyskland fortsætter på 1,36 euro.

For femte uge i træk lander noteringen for tyske slagtesvin på 1,36 euro pr. kg svarende til 10,13 kr.

Udbuddet af slagteklare grise er ifølge Danske Svineproducenter ikke lille, men det tyske marked er alligevel i balance, da efterspørgsel på grise er stor fra slagterierne.

På kødmarkedet er der forhåbninger til det kinesiske marked.

»På kødmarkederne stiger efterspørgslen lidt, men der mangler fortsat markante impulser.

På grund af afrikansk svinepest reducerer kineserne deres svinebestand for tiden. Det øger kødudbuddet p.t. på det kinesiske marked. På lidt længere sigt burde det kinesiske importbehov imidlertid stige«, anfører producentforeningen i en markedsberetning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle