Skiold lancerer enkel E-kontrol baseret på løbehold

Skiold er på banen med et komplet system til E-kontrol for både søer, smågrise og slagtegrise.

Da Mette Schmidt for fire år siden påbegyndte udviklingen af et managementsystem til Skiolds produktpallette, var hun ikke i tvivl om, at det var søernes løbning, der  skulle styre og definere ugeholdene frem for kalenderugen. 

- I praksis er det løbningen, der definerer, hvilket hold en so kommer på, påpeger product manager Mette Schmidt, Skiold. 

Det gælder, uanset om besætningen kører ugedrift eller form for holddrift. 

Ved årsskiftet havde hun udviklet og testet rapporter for både søer, smågrise og slagtegrise, og har aktuelt omkring 100 besætninger på Skiolds digitale platform. 

Det har fra starten været målet at udvikle et relativt enkelt system, hvor overskuelighed er nøgleordet.

- Vi har udviklet tre nøgletalsanalyser, som dækker de væsentligste områder, forklarer hun. 

Det drejer sig om kuldresultater, drægtighedsresultater og poltealder ved løbning. 

Managementsystemet er en del af Skiolds digitale platform, som også består af datakommunikation mellem controllere, der styrer udfodringsanlæg og transponderstationer.

- Det, vi har udviklet nu, er første trin i Skiolds digitale platform. Den bliver senere udvidet på andre felter, forklarer Mette Schmidt. 

Det kan for eksempel være overvågning af motorer i hjemmeblanderanlæg, hvor sensorer på motorer sender data om servicebehov til ejeren for på den måde at forebygge nedbrud.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle