Soens vandbehov er fordoblet på 30 år

Har søer ikke adgang til rigeligt drikkevand, nedsætter det deres mælkeproduktion.

Halvdelen af soen består af vand.

80 procent af somælken er vand. Derfor er det ikke underligt, at vandforsyningnen til søer er vigtig.

Det påpeger chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Seges, i forbindelse med udgivelsen af Erfaring 2303 om søers vandoptagelse.

Behovet for vand påvirkes af temperatur, alder, fodermængde og naturligvis mælkeproduktionen. Søer og andre grise drikker, samtidig med at de æder.

- Har de ikke let adgang til rigeligt vand, så æder de heller ikke nok, påpeger hun.

Søer drikker mellem 20 og 30 liter om dagen i de første uger i farestalden. Det er næsten dobbelt så meget som for 30-35 år siden, hvor søers vandoptagelse sidst blev undersøgt.

- Jeg tvivler på, om alle soholds vandforsyning er fulgt med den udvikling, hvor behovet hos den enkelte so er fordoblet, og hvor der måske er mange flere søer på bedriften i forhold til tidligere, siger Vivi Aarestrup Moustsen.

Lige nu er vi på vej mod lunere vejr, og her skal man huske, at søers vandbehov stiger allerede, når udetemperaturen kommer over 10 grader.

Hun påpeger, at det er oplagt at overvåge vandforbruget hos den enkelte so og bruge det som forvarsel om sygdom.

- Søer, som efterfølgende blev behandlet med antibiotika, drak mindre i dagene op til behandlingen, forklarer hun.

Derfor sladrer vandforbruget på forhånd om søers sundhed.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle