Svenskere vil erstatte soja til grise med rybs og ærter

Rybs og ærter er ifølge flere svenske eksperter gode alternativer til den proteinrige soja i griseproduktionen.

I den nordlige del af Sverige i Öjebyn ligger Agro Park. Her dyrker man 510 forsøgskulturer, hvoraf 170 er forskellige sorter af vårrybs.

Sammen med landbrugsuniversitetet i Alnarp er man i fuld gang med at undersøge, hvilket sorter der passer bedst til det nordsvenske klima, fortæller netmediet ATL

Rybs er nordens raps

Annica Hansson, produktionsrådgiver hos Växa mener at det er en god idé at satse på rybsproduktionen. 

”Man kan først presse olien, og bagefter bruge restproduktet til foder,” siger Annica Hansson.

Hun mener at rybsen har alle muligheder for at blive en lige så populær afgrøde i Nordsverige, som rapsen er i den sydlige del af Sverige. 

Olien kan ligeledes bruges til de forskellige maskiner på gården.

Der er dog en enkel ulempe, når det kommer til dyrkning af rybs. Ligesom raps kan rybs nemlig være voldsomt plaget af skadedyr.

”Alt, hvad der kryber, har besøgt vores forsøgskulturer denne sommer, blandt andet glimmerbøsser og kålmøl, og vi har derfor været nødsaget til at bruge plantebeskyttelsesmidler”, fortæller forsøgsleder Jan Nilsson, Agro Park.

For at undgå større insekt- og svampeangreb bør rybs ikke optræde oftere end hvert sjette år i markplanen, lyder vurderingen.

Ærter kan også bruges 

En anden proteinholdig afgrøde, som vokser godt i den nordlige del af Sverige er ærter.

Selv om interessen blandt foderproducenterne for ærter ikke er i nærheden af, hvad den er for rybs, så mener Jan Nilsson, at ærter også har et stort potentiale.

”Ærter kan sagtens udgøre en del af markplanen. Der er desuden muligt at sælge ærterne som svinefoder til nærliggende svineproducenter”, siger han.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle