Svineprisen: 20 øre op igen

Der er Indian Summer på det Europæiske marked for fersk svinekød.

For anden uge i træk stiger svineprisen 20 øre.

Prisen på slagtesvin er steget med 20 øre til 9,40 kr/kg. Samtidig er prisen på søer over 129,9 kg steget med 50 øre og ligger nu på 6,00 kr./kg.
 
"Vi mærker lige nu en langt mere positiv stemning, end vi har gjort længe. Der er fortsat færre grise til slagtning i Nordeuropa, og med en stabil efterspørgsel har det løftet priserne på de fleste delstykker," siger Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns Eksportafdeling.
 
Afsætningen af skinker, kamme og forender sker til stigende priser, og på det engelske bacon marked er der ligeledes en god efterspørgsel. Til gengæld er specielt de kinesiske kunder lidt mere afventende efter en periode, hvor de har købt stort ind.
 
"Det, vi hører fra Kina, er, at der er opstået en vis usikkerhed omkring omfanget af langrene rundt om i landet. Det er langt fra første gang, vi oplever det. Når det sker, ved vi, at reaktionen er en pludselig opbremsning, indtil vores kunder har sikret sig, at de kan sælge de indkøbte varer," siger Søren Tinggaard.
 
Afsætningen til Australien, Japan og det øvrige Asien er uforandret med en jævn afsætning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle