Svineproducent: Corona-krisen har kostet en ansat

Anders Obling, slagtesvineproducent ved Hammerum, svarer på månedens spørgsmål i fagmagasinet SVIN. Læs svarene fra alle fire landmænd i månedens panel i det nye nummer, der udkommer tirsdag 16. juni.

Hvilken betydning har corona for din bedrift?

 

Anders Obling, Hammerum, 12.000 slagtesvin:

"Jeg havde en ansat fra kommunen i arbejdsprøvning, da coronakrisen begyndte. Det forløb måtte vi afbryde.

Desuden har vi haft to børn hjemme, og da min hustru også arbejder her på bedriften, skulle vi finde ud af at passe dem samtidig med det normale arbejde. Oveni kom forårsarbejdet, så det var en udfordring nogle dage.

Til gengæld har der været meget mindre mødeaktivitet end normalt, både privat og i regi af landbruget. Det har egentlig passet mig fint ikke at skulle rende i byen, mens der var travlt i marken.

Vi har ikke haft udfordringer med at levere slagtesvin eller med at få nye smågrise.

Selvfølgelig er det træls, at noteringen er faldet tre kr. I stedet for store udsving i noteringen ville jeg håbe, at den blev mere stabil på et rimeligt niveau. Det tror jeg faktisk vil være sundere."

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle