Ung driftsleder: Så oplevede jeg første arbejdsulykke - grisepasser fik 12 sting

Af Marie Noes, daglig leder - fortalt til Stig Bundgaard

Vi har været ramt af influenza i grisebesætningen i en periode henover vinteren.

Det har kostet på dødeligheden i klimastalden. Her ligger vi normalt på 1,7-1,8 procent døde grise, men i 4. kvartal 2021 var vi oppe på 3,2 procent og i 1. kvartal 2022 på 3,5 procent.

Fra 4. januar til 28. marts i år har vi eksempelvis haft 206 døde grise i klimastalden, altså knap 2,5 grise pr. dag i gennemsnit. Det er alt for mange.

Det har været en hård omgang, også for medarbejderne, for det er ikke sjovt at passe skrantende grise og vi har aflivet en del flere end vi plejer, for det er vigtigt for os at de håbløse tilfælde ikke lider unødigt. 

Det er også en hård omgang for medarbejderne, hvis grisene ikke trives ved fx. udbrud af influenza.

Hårdt ramt af hjernehindebetændelse 

Influenzaen betyder naturligvis, at grisene har været trælse at have med at gøre. Desuden har vi måttet køre længere på de forskellige foderblandinger for ikke at presse dem for hårdt.

Værst er det dog, at grisenes slimhinder fungerer dårligere, når de har influenza. Dermed har den stafylokok, der forårsager hjernehindebetændelse, lettere spil.

Det betød, at vi fra jul og 4-5 uger frem havde tre-fire grise pr. dag med hjernehindebetændelse. 

Dertil kommer, at andre grise er døde diarré eller fordi de mistrives på grund af influenzaen, også selv om de er blevet behandlet, som de skal. 

Vi fik typebestemt influenzaen hos SSI til ikke-pandemisk type H1AvN2, og da vi fik svaret 5. februar blitz-vaccinerede vi straks alle voksne dyr.

Vi har ikke fået den fulde effekt af vaccinen endnu. Dels har de søer, der har faret i dagene efter, ikke nået at danne immunstoffer, og dels har alle vores søer ikke faret, siden de blev vaccineret. Men det hele ser helt klart bedre ud i stalden nu, så det skal nok blive godt.

Vi burde nok have været skarpere, da vi oplevede symptomer i vinteren og på et tidligere tidspunkt fået klarlagt om der var sygdom i spil. Vi troede for længe, at der blot var tale om noget forbigående, vi havde også hjernebetændelse sidste vinter, men i nogen mindre grad. Vi har bare ikke været hurtige nok til at reagere og det må vi bare tage til efterretning. 

Arbejdsulykke førte til 12 sting i hånden 

For nylig har vi haft en arbejdsulykke. Det er første gang i min tid på Tilsbæk.

En af vores medarbejdere, der har været hos os i fire år og er en erfaren grisepasser, var med en tubekniv i gang med at fjerne transponderchippen på en so. Uheldigvis blev beskytteren vippet af, og han skar sig i håndfladen ud fra tommelfingeren.

Det viser, hvor lynhurtigt det kan gå med at miste en værdifuld medarbejder for en periode. 

Politiet kørte ind på gårdspladsen fem minutter efter ulykken var sket, som de skal, for at registrere hvad der var sket. 

Vores medarbejder blev kørt på hospitalet og syet med 12 sting. Han var sygemeldt 14 dage, og der går yderligere 14 dage, hvor han ikke må tage visse opgaver som fx. at vaske stald, og han skal tage særlige hensyn, fordi det er et bakteriefyldt miljø, vi arbejder i.

Vi har fået at vide af Arbejdstilsynet, at tubeknive ikke er godkendt til at fjerne øremærker og transponderchips med. Nu har vi skaffet os af med dem. 

Som konsekvens af ulykken har vi talt med slagteriet, og vi behøver ikke at fjerne transponderchips, før vi sender dyr til slagt. Det vil blive gjort på slagteriet, samtidig med at de alligevel fjerner øremærket. Det er en stor fordel for os, for chipsene er ret besværlige at fjerne, og nu kan vi spare tid og undgå en besværlig arbejdsgang.

Vi har indkøbt bidetænger i stedet for tubeknive, hvis vi skulle fx. få brug for at skifte eller flytte chip, eller der er sat forkert øremærke på.

Ulykken var et hændeligt uheld, og vi har brugt anledningen til at snakke med medarbejderne om, hvordan man skal agere ved en ulykke, fx med transport af den tilskadekomne og information til arbejdsgiver.

I månederne før ulykken havde vi pudsigt nok talt om at tilbyde alle bedriftens ansatte et førstehjælpskursus. Kurset blev faktisk bestilt dagen før ulykken indtraf. Generelt gør vi meget for at forebygge ulykker, og vi er særligt opmærksomme på de to farligste arbejdssituationer, nemlig aggressive søer og svovlbrinte i gylle.

Vi er stoppet med at give glukose til iugr-grise. Vi nøjes med at sætte et fad med cola ind i patttegrisehulen.

Mere simpel grisepasning i farestalden

I farestalden har vi forsøgt at gøre nogle ting lidt mere simple for at spare tid, som vi kan bruge på den øvrige grisepasning.

Vi er gået fra at fodre søerne fire gange i døgnet til nu tre gange. Vi har normalt fodret søerne manuelt kl. 7-11-14 og 20. Formålet har været at fordele energien til søerne bedst muligt, så de malker godt.

Ulempen med fire fodringer er, at jo flere gange vi får søerne til at rejse sig, jo større er risikoen for at de jokker på en pattegris. Desuden er det bøvlet at fodre en ekstra gang, det tager ekstra tid, og det slider på foderanlægget.

For en måned siden skar vi kl. 11-fodringen til søerne væk, og jeg har ikke observeret en forskel for pattegrisene, som fortsat bliver tildelt foder.    

Vi er også stoppet med at give glukose til iugr-grisene. Vi har erfaret, at mange af grisene dør alligevel, fordi de ikke er færdigbagte om man vil, og desuden har vi brugt rigtig meget tid på det. Forsøg ved Seges har også vist, at glukose er uden effekt til iugr-grise. Nu sparer vi udgiften til indkøb af glukose samt arbejdstid med at blande og at fodre grisene med mundsprøjte.

Vi har i stedet valgt at nøjes med at stille et fad cola ned i smågrisehulen. Vi har store stier med langt fra smågrisehule til drikkenipler, og med cola får de mindste og svageste, der er på nippet til at være iugr-grise, et lille boost og nemmere adgang til væske.

Vi lægger nogle af de svageste, kolde grise, i kuvøse. Det er et hurtigt og billigt tiltag, og så er det også rigtig vigtigt, at man som medarbejder føler, at der bliver gjort en indsats for de svageste grise.