Yoyo-priser præger tyske slagtesvin

Prisen falder igen på tyske slagtesvin - denne gang er faldet på 37 øre.

Der er en del prisudsving på det tyske marked for slagtesvin for tiden.

Den ene uge stiger priserne for at falde igen ugen efter.

I denne omgang er der tale om et nyt fald - denne gang på fem eurocent svarende til cirka 37 øre. Noteringen er dermed på 1,52 euro pr. kg.

Ifølge Danske Svineproducenter, der følger det tyske marked tæt, er forklaringen, at slagterierne reducerer antallet af slagtninger og meldinger om dårlige afsætningspriser.

»I begyndelsen af den nye slagteuge er udbuddet af slagteklare grise ikke særlig stor. Nogle store tyske slagterier har imidlertid reduceret antallet af slagtninger. Ifølge tyske medier har Vion i Emstek for eksempel slettet en hel slagtedag. Allerede i begyndelsen af denne uge krævede Tönnies, at man skal tage den seneste prisstigning tilbage. Koncernen henviser til dårlige priser på kødmarkedet. Den tyske omsætterorganisation, som sætter den tyske notering, kan ikke undgå prispresset og sænker noteringen med fem cent,« skriver Danske Svineproducenter i en markedsopdatering.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle