Angus-producenter har udsigt til merpris efter ny aftale

Grossist og hotelkæde vil sælge anguskød.

Dansk Angusforening har indledt et samarbejde med KødGrossisten og Scandic Hotels om at markedsføre ’Dansk Angus Kød’. Det er resultatet af to års arbejde med at markedsføre kødet.

"Igennem samarbejdet får Angusforeningens producenter en betydelig merpris for deres  anguskød," skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Udover, at dyrene skal være angus, skal producenten overholde krav til fodring og dyrevelfærd, desuden skal producenten være medlem af Dansk Angusforening.

KødGrossistens sælger til butikker, mens Scandic Hotels aftager hele dyr til alle Scandic Hotels i Danmark. Eventuelt madspild bliver på den måde minimeret. 

Mærkningen og dermed og merprisen gælder for renracede angusdyr og for mindst 75 procent  anguskrydsningsdyr. Begge dele skal kunne dokumenteres.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.