Arla bekymret: Butikkers hjælp truer andelstanken

De kriseramte landmænd får efterhånden opbakning fra mange forskellige detailkæder, der indfører nationale støtteordninger. Men den tendens presser Arla.

Siden Coop Danmark for en uge siden fremlage planer om at indføre en støttemælk uden at gå igennem Arla, har Arla koncernen frygtet, at flere store detailkæder ville følge trop. Den frygt er nu blevet til virkelighed i Sverige, hvor ikke bare Sveriges største detailkæde ICA og den mindre Axfood nu lancerer deres egne nationale støtteordninger til landmændene.

Det skriver Jyllands-Posten.

ICA hæver prisen på mælk  og forskellige typer af ost og har også afsat 25 mio. kroner til støttepulje, som skal fordeles mellem de svenske mælkeproducenter. Målet er at samle 100 mio. kroner ind.

Arla har ind til videre afvist at samarbejde med Coop og ICA om en støtteordning, og det har fået Coop til at benytte et andet mejeri, og ICA til i stedet at samarbejde med den svenske landbrugsorganisation.

Tendensen med nationale støtteordninger viser, at detailkæderne knytter sig til og støtter de lokale landmænd breder sig altså. Den tendens er en trussel for store multinationale mejerier som Arla, der har andelshavere i mange lande og hvor grundtanken er at alle får den samme pris.

Men ifølge Jyllands-Posten udfordres det fundament af detailkædernes nationale støtte. Det vækker bekymring i Arla, der frygter at britiske detailkæder også indfører nationale støtteordninger der går udenom Arla.

"Vi har andelshavere i syv forskellige lande og bygger på princippet om ens mælkepris til alle andelshavere. Samtidig har detailhandlen i de enkelte lande tilsyneladende et hastigt voksende ønske om at vise solidaritet og yde økonomisk støtte til de lokale landmænd. Den tendens er et stort problem for Arla, fordi vores principper og selskabsform gør det umuligt at levere forskellig mælkepris i forskellige lande," forklarer Jan Toft Nørgaard, næstformand i Arlas bestyrelse til Jyllands-Posten.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.