Arla holder fast i troen på Rusland
Arla arbejder på at sikre, at de russiske forbrugere er klar til at byde Arla-produkterne tilbage i deres indkøbskurv.

Sidste år mistede Arla adgangen til et marked, der er tre gange så stort som det danske. Det var, da Rusland i august lukkede landet for vestlige fødevarer.

Den politiske usikkerhed har dog ikke ændret på Arlas drømme om at komme tilbage.

"Vi tror, at det kommer tilbage, og vi er klar i startblokkene, når det vender," sagde Peder Tuborgh, adm. direktør for Arla Foods, ved et pressemøde onsdag.

Markedsførings-investering ikke tabt

Arla havde lang tid efter embargoen et lager af varer i landet. I november løb lageret tør. Man kan dog fortsat finde Arla-varer på hylderne, for i 2014 indgik Arla et joint venture med et lokalt mejeri.

"Det betyder, at vi kan opretholde produktion. Det er på et lavere niveau, men det er ganske vigtigt for os," fastslår Peder Tuborgh.

"Det vigtige er, at den store markedsføringsinvestering, vi har lavet i Rusland i mange år, blive vedligeholdt, fordi de er på hylderne," siger Arla-chefen.

Han berettter, at Arla kigger på, om de kan øge den lokale produktion i deres joint venture.

Emneord ruslandskrise

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.