Danmarks største kvægbedrift skifter køerne ud

Hos Rønhave Aps er man i færd at udfase krydsninger og holsteinkøer til fordel for jerseykøer.

10 pct. flere køer i staldene og mulighed for at bibeholde produktion i ældre anlæg.

Det er mulighederne som opstår i forbindelse med udskiftning af de 3.600 køer plus opdræt hos Rønhave Aps ved Bramming.

Indehaver Jørn Kjær Madsen er i færd med at udfase krydsninger og holstein til jersey. En proces som understøttes af løbende leverancer fra fire jerseyavlere, som Jørn Kjær Madsen har tegnet kontrakt med.

Avlerne anvender store mængder kønssorteret sæd, og Rønhave Aps køber alle overskudskvier, når de er tre måneder gamle.

"Vi har en del ældre anlæg, hvor de store racer ikke længere kan være i. Men det kan jerseyerne, og vi kan have 10 pct. flere dyr på de samme kvadratmetre.

Da vi lagde det ind i en SimHerd-beregning gav det et resultat, som jeg ikke kan overse", siger Jørn Kjær Madsen.

Han tilføjer, at beslutningen blev tilskyndet af, at han i forbindelse med et kommende staldbyggeri, blev nødt til at vælge, hvilke størrelse dyr, anlægget skal dimensioneres til.

Beslutningen om at skifte til jersey blev også taget med forventningen om, at jerseykoen er mere klimavenlig end de store racer.

Jørn Kjær Madsen forventer, at alle dyr er blevet til jersey i løbet af fem-seks år.

Emneord PLUS, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.