Danske kvægbrugere køber 12 kilometer vandsenge til køerne

Staldmæglernes ordrebog rummer langt flere bestillinger på vandmadrasser, end ejerne turde håbe på.

Er danske landmænd klar til at investere i vandmadrasser til deres køer?

Sådan spurgte indehaverne af Staldmæglerne A/S Klaus og Lasse Nielsen hinanden, da de i begyndelsen af 2017 begyndte at sælge vandmadrasser.

I dag kan de med stor tilfredshed konstatere, at det var de danske landmænd.

Ved årsskiftet havde makkerparret solgt 10.000 vandmadrasser, som hver især fylder 120 centimeter.

Foruden vandmadrasserne, som typisk fyldes med 35 liter vand pr. bås, kommer en vandfyldt hovedpude.
Med en pris på 1.345 kr. pr. vandmadras inklusiv vandfyldt hovedpude, placerer Staldmæglernes produkt sig midt i markedet, mener Lasse Nielsen.

Køberne er oftest landmænd, som vil renovere bestående stalde, og ifølge Lasse Nielsen er det i overvejende grad særdeles velkørende besætninger, som køber vandmadrasserne.

»De vil gerne give køerne lidt ekstra komfort, og de kan typisk ikke have sand i stalden på grund af  gyllekanalerne. Så vælger de vandmadrasserne i stedet for«, siger Lasse Nielsen.

Feedbacken fra kunderne er, at køernes liggetid øges og hasekvaliteten forbedres.

Staldmæglerne er i denne uge medværter for tre arrangementer hos mælkeproducenter, som har valgt at installere vandmadrasser. Læs mere på firmaets hjemmeside.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.