Ekspert: Her er fordelene ved tang som kvægfoder

Fodring med tang kan mindske og visse tilfælde eliminere produktionen af methan ved kvæg.

Kan man forestille sig et kvæghold, som slet ikke udleder methan, selvom køerne er drøvtyggere?

Ja, mener Mette Olaf Nielsen, Københavns Universitet, som på fodringsdagen i Herning fortalte om effekterne ved at fodre med tang.

Særligt en australsk tangart kan eliminere produktionen af methan, men den specifikke art efterlader dyrene med varierende skader på vomvæggen, og der ophobes tungmetaller i kødet.

Ser man til gengæld på brunalger, som er lette at dyrke også under danske forhold, er der et reduktionspotentiale på 10-30 procent på methanproduktionen.

Københavns Universitet arbejder videre med brunalgerne i laboratorieforsøg.

Det er endnu ukendt, hvordan køernes ædelyst til tang vil være, men tang er ikke ukendt som kvægfoder i historisk sammenhæng, påpeger Mette Olaf Nielsen.

Hun peger også på, at tang kan vise sig at blive et interessant fodermiddel til kvæg, da det ikke lægger beslag på landbrugsjord.

»Dyrker man makroalger er der enorme udbyttepotentialer. Helt op til 15-25 tons tørstof pr. hektar havområde,« fortalte Mette Olaf Nielsen.

Brunalgerne kan have et proteinindhold op til 15 procent. Den australske rødalge har et proteinindhold op til 50 procent.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.