Forlænget laktation giver 10 pct. færre kalve
Christoffer Østergaard Sunesen har fjernet mindst 10 pct. af kalvene ved at udskyde startsinsemineringen.

Der er blevet færre goldkøer og kalve, men mælkemængden er stadig den samme.

Sådan gør Christoffer Østergaard Sunesen effekterne op af at udskyde tidspunktet for første inseminering med ca. 30 dage.

Christoffer Østergaard Sunesen er driftsleder på Anders Jacobsens kvægbrug med Farsø, og ved tiltrædelsen for knap to år siden blev køerne i gennemsnit insemineret første gang 70-80 dage efter kælvning.

I dag køres en differentieret strategi, så førstekalvskøer tidligst insemineres 110 dage efter kælvning, og for øvrige køer går starten 90 dage efter kælvning.

De lette kg mælk

Fra en tidligere arbejdsplads havde Christoffer Østergaard Sunesen medbragt god erfaring med at forlænge køernes laktation.

Den unge driftsleder vægter især presset på køerne omkring kælvning og opstart af ny laktation som vigtige argumenter for at forlænge laktationerne.

»Perioden omkring kælvning er uden sidestykke den mest pressede tid for koen. Derfor vil jeg gerne give køerne mulighed for at starte godt ud efter kælvning og ikke presse dem til en hurtig drægtighed«, forklarer Christoffer Østergaard Sunesen.

Han vurderer samtidig, at køerne producerer de billigste kg mælk i perioden op til goldning, hvilket også taler for forlænget laktation.

En anden gevinst er, at presset aftager på goldko- og kalvestald.

Og selv om jerseykvier kan afsættes til en fornuftig pris lige nu, er der næppe en stor forretning i at producere et stort overskud, vurderer Christoffer Østergaard Sunesen.

»Vi bruger også lidt blåkvægssæd for at lave krydsningskalve, og vi kan godt sælge dem. Men samlet set tror jeg, vi vinder mest ved at lave færre kalve«, siger han.

Begrænset uro

Selv om køerne i dag gennemgår en eller måske to ekstra brunster, før de insemineres, er der ikke mere uro i stalden.

Sådan forebygger du ketose hos malkekøerKvæg 8. oktober · 11:13

Aktuelt fødes der 0,99 kalve pr. årsko og målet lyder på 0,9 kalve pr. årsko i fremtiden. Det skal nås ved at hæve startinsemineringen til 110 dage for øvrige og 130-140 dage efter kælvning for førstekalvskøer. Når førstekalvskøerne får en længere periode før første inseminering, skyldes det en mere jævn laktationskurve, samt at de ikke skal presses hårdt efter kælvning.

Wrappet frøgræs til goldkøer

Wrappet frøgræs er med til at binde rationen sammen og sikre en god ædelyst til rationen, fordi wrappen bidrager med god smag og lugt.

Det er driftsleder Christoffer Østergaard Sunesens erfaring.

Goldkøerne fra jerseybesætningen med 475 årskøer fodres med en goldkoration bestående af det wrappede frøgræshalm, majs- og græsensilage samt goldkomineraler.

Gårdens ejer, Anders Jacobsen, er stor fortaler for wapning af græs og frøgræs, og han er ophavsmand til idéen om at wrappe frøgræsset, lige efter det er faldet ud af mejetærskeren.

Her er frøgræshalmen i følge Christoffer Østergaard Sunesen ikke helt tør og kan stadigvæk ensilere.

Mere skånsom goldning

Da Christoffer Østergaard Sunesen blev ansat som driftsleder for knap to år siden, ændrede han som noget af det første proceduren for afgoldning.

Hvor køerne tidligere blev goldet ret hårdt uden nedtrapning, praktiseres i dag en mere skånsom afgoldning.

Køerne tages fra fredag og går for sig selv uden malkning til mandag morgen, hvor de malkes for sidste gang, og patterne forsegles med Orbesealer.

»Den nye praksis har elimineret tilfælde af mælkefeber ved afgoldning. Det har vi ikke set siden«, siger Christoffer Østergaard Sunesen.

For at undgå mælkefeber i tidlig laktation overvejer han lige nu at ændre goldkomineralerne, så tildelingen af calcium sættes markant op.

Faktaboks

  • Christoffer Østergaard Sunesen
  • Driftsleder på kvægbrug ved Farsø
  • 475 årskøer, jersey
  • 250 hektar

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.