Genomisk selektion sætter turbo på avlen

Hvor dansk kvægavl ville stå i 2020, hvis genomisk selektion ikke var opfundet, er svært at svare på. Men raceformand Kristian Nielsen, Dansk Holstein, er stærkt begejstret for redskabet, som ifølge ham har fordoblet den årlige avlsfremgang i de sidste ti år.

På Dansk Holsteins virtuelle årsmøde tidligere på ugen fortalte Kristian Nielsen, at genomisk selektion bl.a. har givet mulighed for at sortere de ringeste avlsdyr fra, og samtidig er generationsintervallet reduceret betragteligt.

Hvor en Dansk Holstein-tyr for ti år siden kunne leve 6,8 år, før der kom en bedre model, er levetiden nu nede på 2,2 år.

Løft til bløde parametre

Dansk Holstein har for flere egenskaber præsteret en konstant forbedring, men Kristian Nielsen hæfter sig især ved udviklingen for kælvningsevne og frugtbarhed.

Fra 2009 til 2019 er antallet af dødfødsler faldet fra 10,1 procent til 6,4 procent, og forskellen over til RDM er mindsket fra tre til 1,8 procent.

Ser man på antallet af dage, fra en holsteinko insemineres første gang, til den erklæres drægtig, er der sket en reduktion fra 42,9 dage i 2009 til 33,9 dage i 2018.

»Da jersey og RDM i samme periode ligger ret konstant, er deres forspring nu indsnævret til blot to dage«, konstaterede Kristian Nielsen med tilfredshed.

Klove skal løftes

En af de egenskaber, som burde løftes i avlsarbejdet, er klovsundhed, mener Kristian Nielsen. I sin beretning slog han igen til lyd for, at klovsundhed får lov at fylde mere i avlsindekset NTM.

»Da man reviderede NTM sidste gang, kunne man ikke finde økonomi i at øge vægten på klovsundhed. Det ærgrer mig, for vi laver så mange klovregistreringer, og jeg tvivler på, om vi får det fulde udbytte af arbejdet«, lød det fra Kristian Nielsen.

Han understregede pointen ved at henvise til en undersøgelse af afgangsårsager, hvor klovskader og klovsygdomme var en medvirkende dødsårsag, uanset hvad koen primært var død af.