Hø skal der til ....

Af Birgitte Kjemtrup Høyer, Økologirådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Der er skrevet rigtig meget om hø og kraftfoder til kalve i tidens løb. Hvornår skal det tildeles og hvor meget skal de have. Tilskudsfoder er selvfølgelig et must, så kalven kan optage nok energi, når mælkefodringen ophører. Men hø, derimod. Det kan vi diskutere. I hvert fald i praksis, da rigtig meget forskning anbefaler hø. Der skal, når man leverer mælk til Arlagården, eller Gården for mindre mejeriers vedkomne, tildeles grovfoder ad libitum til kalvene, senest fra de bliver 14 dage gamle.

I den alder handler det om at vække kalvens interesse for det faste foder, som den i naturlige omgivelser ville vente lidt længere med gå i gang med. Vommen er i denne alder på størrelse med en knyttet næve og slet ikke klar til at fordøje fast foder, da den er helt glat på indersiden. Så det man tildeler, skal være med høj ædelyst, og noget der udvikler vommen. Ligeledes skal man som økolog være opmærksom på, at når kalvens mælkefodring er overstået, skal den ligesom resten af besætningen overholde reglen om 60 % grovfoder. Altså skal en god del af energibehovet dækkes gennem grovfoderet.

Fodres kalven kun med mælk, har man en vom som billedet længst til venstre. Vommen i midten kommer fra mælketildeling og ren græsfodring, mens vommen til højre har fået mælk og kalvestarter. Den mørkebrune farve er vompapiller, og jo flere af dem, jo lettere kan kalven optage næring gennem vomvæggen. 
 
For at vommen kan udvikle sine vompapiller, skal der tildeles stivelse. Men valset korn eller en kalvestarter gør det ikke alene. Vommens muskler skal trænes, så den kan laver sammentrækninger til drøvtygningen. Og det er her grovfoderet har sin berettigelse.

Hø er nærmest blevet udråbt til en nødvendighed. Argumenterne for at bruge det er mange. Umiddelbart god ædelyst, nem tildeling, det bliver ikke så let for gammelt, det giver gode vomsammentrækninger, osv. Dog er det vigtigt, at man overvejer hvilket hø, det er man har til rådighed. For at hø skal være en et aktiv i fodringen til kalve i mælkefodringsperioden, skal det have topkvalitet. 

Topkvalitet betyder først og fremmest høj fordøjelighed, altså hø af ikke-skredet græs, men blade. Ligeledes kræves godt med protein, gerne 18-20 %. Hvis det ikke har været muligt på bedriften at lave hø af den nævnte kvalitet, kan man i stedet bruge de malkende køers ration. Hos langt de fleste økologer er den baseret på god kløvergræsensilage. Og hvis der ikke er for meget vand i blandingen, er der også en rigtig god ædelyst hos kalvene. Starter man allerede den første uge af kalvens levetid med at tilde et drys fuldfoder, vil kalven i løbet af 14 dage have et ok optag, som kun vil blive højere jo ældre den bliver. Og ved fravending vil vommen og dens organismer, så være klar til at tage over. Bruger man derimod kun alm. enghø og kraftfoder i mælkefodringsperioden, er der måske nok en masse vompapiller, men sjældent muskler nok i vommen til rigtigt at kunne tage fra på grovfoderet, og dermed kalvens mulighed for et passende energioptag.