Landmand: "Kontrollen er smadderuretfærdig"

Flokken af skotsk højlandskvæg kommer løbende, da de ser Bjarne Sørensen nærme sig foderbordet og slikker glade foderpillerne i sig. Intet kan standse dem. Selv ikke det smadder, der uvægerligt opstår, når dyr går det samme sted hver dag i en våd periode.

Efter massiv regn hen over vinteren har Fødevarestyrelsen alligevel ved en kontrol afgjort, at det er blevet for mudret for dyrene i marken hos Bjarne Sørensen Ejstrupholm. Han har derfor fået en indskærpelse og vil nu blive kontrolleret igen, hvilket han i øvrigt selv skal betale for. Men det er ikke betalingen, der bekymrer ham mest.

"Hvis man ikke kan acceptere noget mudder ved foderhækken om vinteren, kan man ikke have dyr gående ude året rundt. Hvis vi ikke kan have dyrene ude om vinteren, kan vi heller ikke udføre naturpleje om sommeren, og skotske højlandskvæg kan slet ikke tåle at komme på stald".

Sådan lyder hans kortfattede konklusion på sagen, som han nu vil klage over.

Anonym henvendelse

Kontrollen fandt sted, da Bjarne Sørensen havde corona og ikke kunne gå ud med kontrolløren, der kom på grund af en anonym henvendelse. Bjarne Sørensen har haft skotsk højlandskvæg i 20 år og føler sig nærmest udråbt som dyremishandler med Fødevarestyrelsens konklusion.

"Det har været meget vådt i vinter, men jeg flytter måske foderbordet 10 gange i løbet af vinteren, så det ikke bliver for slemt", siger han.

Alle kreaturer er i pænt huld og kan klare sig i forhold til vinterligt vejrlig. Indhegningerne giver også mulighed for læ og tørt leje. Dyrene er også rene i pelsen bortset fra klovene, der jo altså går i mudder. Det skriver kontrolløren faktisk selv i rapporten, men alligevel mener han, at de fugtige områder omkring foderpladser ikke tilgodeser dyrenes behov.

"Jeg mener, at det er smadderuretfærdigt. Hvis reglerne er sådan, må de laves om, for man kan ikke overholde dem", siger han.

Dyrlæge uenig

LandbrugsAvisen møder også Bjarne Sørensens dyrlæge, Jørgen Kragsig Olesen fra Kvægdyrlægerne Midt, ude på bedriften. Han undrer sig også over indskærpelsen.

"Huldet på alle dyrene er passende og ensartet. Det er kun muligt, hvis alle dyr har let ved at komme til foderbordet og får tilpas at æde hver dag. Jeg kan se, at de bevæger sig i jævn gang igennem det mudder, der er. Dyrene bevæger sig let og ubesværet. De halter ikke som tegn på, at klovene er belastede eller har taget skade. Jeg synes, det er uproblematisk", siger han.

Generelt er det sjældent, at han ser alvorlige problemer. Han er enig i, at hvis der er så meget smadder, at dyrene skal kæmpe sig gennem det, og de kun vanskeligt eller slet ikke kommer til foderet, er det for meget. Det er også et problem, hvis f.eks. sten i mudderet forårsager klov-benskader og halthed.

"I den sammenligning er Bjarnes forhold i orden og bør ikke medføre indskærpelser for dårlig dyrevelfærd", siger han.

Kræv klagegebyr

Bjarne Sørensen har dyrene gående på flere lokationer, bl.a. hos dyrlæge Karl Vestergaard-Nielsen, som glæder sig over at have kødkvæg i sine marker og i øvrigt tilser dem hver dag.

"De har det godt. Jeg tror, det er blevet for nemt at klage. Jeg mener, at man burde betale et gebyr for at klage, som man kun fik retur, hvis man fik ret", siger han.

Bjarne Sørensen ved ikke, hvem der har klaget, men en offentlig sti går tæt forbi en af hans marker.

"Jeg tror, de ser, at der er mudder på en del af marken, men de ser ikke, at der er 10 hektar bagved uden mudder", siger han.

Det var ikke muligt at få kommentar fra Fødevarestyrelsen før deadline.