Henrik Skafte driver sammen med sin kone Helle og søn Hans-Christian et kvægbrug, der ligner det som samfundet efterspørger igen og igen: Høj dyrevelfærd, naturpleje, gårdbutik med lokalt produceret kvalitetskød osv., og det gør de selvfølgelig fordi, de går op i det med faglig stolthed.
Når man kigger ind bag kulisserne, kan de til gengæld ikke mærke, at de gør det, som politikerne og forbrugerne ønsker.
"Der er så mange, der vil bestemme noget, når man laver naturpleje, og det er tit modstridende interesser. De sidder som små konger i det offentlige og stiller det ene umulige krav efter det andet, fordi de ikke har nogen praktisk erfaring selv", siger han.
Eksempel 1:
De skulle naturpleje et projekt i Greve på 1,5 hektar. Kommunen satte hegn med kun to tråde i stedet for tre, så kalvene ikke kunne løbe ud. Folden gik ikke ind i den tilstødende skov, så dyrene havde et stykke med skygge om sommeren.
"De sidder og bestemmer en hel masse teoretisk, men hvorfor spørger de ikke os praktikere før de laver det. Det er os, der har ansvar for, at dyrene har det godt og skal få det til at fungere", klager Henrik Skafte.
Eksempel 2:
Datoer tyranniserer. Faste datoer afgør, hvornår man må tage høslæt, og hvis solen skinner ugen før, må man ikke tage det, og ugen efter kan det regne uafbrudt. I efteråret skal marker være græsset ned eller slået 15. september af hensyn til kontrollen.
"Vi bliver nødt til at slå godt græs af, som køerne kunne have spist inden november. Det er spild af ressourcer og gavner ikke dyrevelfærd og klima", siger han.
De modstridende ønsker står mellem Landbrugsstyrelsen, der skal kontrollere, og Naturstyrelsen, der skal arbejde for biodiversitet mv.
"Min søn Hans-Christian er mere vant til en verden fuld af regler og siger, at jeg bare skal følge dem, så vi er sikre på at få pengene. Jeg ærgrer mig bare over, at det er spild af ressourcer og ikke er godt landmandskab", forklarer Henrik Skafte.
De mange regler fører til meget kontrol. Højgaard Hereford er kontrolleret hvert år i mange år, og sidste gang var der kontrol tre gange.
"Så kommer de tre mand i tre dage", indskyder Helle Skafte.
Myndighederne holdt 147.000 støttekroner tilbage for det tilfælde, at de ikke havde overholdt reglerne. De endte da også med at beholde 59 kr. for et mindre hjørne, hvor græsset blev konstateret for højt.
"Det er mange penge at vente på, når man skal betale forpagtningsafgifter til Naturstyrelsen for de arealer, vi passer", indskyder Henrik Skafte.
Han mener, at myndighederne burde se overordnet på det og smelte nogle styrelser sammen og lave regler, der ikke strider imod hinanden, men bygger på godt landmandskab.
Læs mere om Henrik Skafte i Magasinet Kødkvæg, der udkommer 28/9-21.
Relaterede artikler
Kommentarer