Mælkeproducent med 180 køer: Græsset er gået grassat

Af Holger Hedelund – fortalt til Frederik Thalbitzer

Forrige gang, jeg bloggede, handlede det om for meget vand. Sidste gang var det tørken, der udfordrede os. Nu har vi fået 80 millimeter vand i juli, og jeg vil faktisk kalde det lige tilpas. 

Det er utroligt, hvad gødning og vand kan gøre ved en græsmark. Græsset er gået grassat. 

For fire uger siden tog vi 2. slæt, og der var næsten én wrapballe per hektar. Det er brugt nu, men 3. slæt står klar og tegner lovende. Jeg skal ikke kunne sige, hvor vi ender, når året er gået, men måske på 80-85 procent af et normaludbytte, og det er jo meget bedre, end det tegnede sidst. 

Det er dejligt, at der er godt med græs igen. Vi laver Arla 24 mælk, så alle kvier er på græs, og nu er der noget at æde. 

I år er vi meget mere obs på at pudse græsmarker af. Så snart der står noget græs, der er lidt for gammelt, hæmmer det væksten af nyt. Så brakpudseren fra sidste år er i aktion, så vi får nyt græs fra bunden. Hvis der kun er et tyndt lag og få stængler at pudse af, spreder vi det, ellers wrapper vi det til goldkøer. 

Lucerne

Lucernen, der blev lagt ud sidste år, er klar til 2. slæt. Den stod knæhøj, selv om den ikke havde fået en dråbe vand. 

Vi har valgt at wrappe lucerne til kvier og goldkøer. Lucerne er lidt senere end græs med 1. slæt og ikke helt på niveau med græs, når det gælder udbytte, men den kan noget andet. Den skal ikke have kvælstof, og proteinindholdet er højere end i græs. Lucerne har også en struktureffekt i fodringen, så den kan bruges som en slags justeringsmiddel i foderrationen. 

Vi såede også lucerneudlægget i vårbyg i år, men lige nu vil jeg snarere kalde det lucerne med udlæg af vårbyg. Vårbyggen er i hvert fald svær at få øje på. 

Byg

I dag er vi gået i gang med vinterbyggen, og den ser helt fornuftig ud, når det gælder korn og halm, at dømme ud fra, hvor mange læs, der køres fra. Det er til gengæld en større udfordring at finde vårbyggen. Der er langt mellem stråene, og nu begynder der at komme grønskud i pletter. Jeg forudser, at der kommer gang i roundupsprøjten, og at der ikke bliver meget halm.  

Nye robotter

For et par uger siden fik vi de to ældste robotter, som jeg har fortalt om før, byttet ud med to nye DeLaval VMS 300. Det kørte på skinner. Altså ikke som når DSB kører, nej det gik forbavsende godt. Det var forberedt over nogle dage, og der var godt med mandskab på, så der var kun syv timer, vi ikke kunne malke køer. Det tog et par dage at indhente forsinkelsen, nogle af de gamle køer brød sig ikke om at gå ind i sådan nogle blanke, skinnende robotter, men nu lugter de alle af ko, og så nu går det fint igen. 

Vi har også brugt lidt af sommeren på at få udvidet vores trægulvstørreri, så arealet er fordoblet. Det er blevet nemmere at køre ind med store køretøjer. Det kan så bruges som maskinhus resten af året. 
Ellers glæder vi os over, at vores tidligere elev i mandags tiltrådt som fast medarbejder efter afsluttet landbrugsskole. Det er rart at få en tilbage, som kender butikken og brænder for sagen. Vi har to medarbejdere, en fast mand og en elev, og sidstnævnte er ved at blive erstattet af en faglært medarbejder. 

Fedtprocenten

Vi er her i sommer udfordret på fedtprocenten. Den er altid lavere om sommeren, men det er ikke nemt at forklare, hvorfor den er helt nede på 5,3 procent nu, når den om vinteren er pænt over 6 procent.

Selvfølgelig er fodermidler ikke ens fra år til år, men måske hjælper det, når de i de her dage kommer ud på rigtig frisk græs igen. Måske giver det lidt ekstra i tanken. 

Generelt synes jeg vi er udfordret nu med det laveste restbeløb per ko per dag i årevis. Mælkeprisen er jo tilbage på niveau med, hvad den var for nogle år siden, men det er omkostningerne ikke. De er stadig højere. Så jeg ser frem til, at der skal ske noget på omkostninger og mælkepris.