Mælkeproducent: Nu må jeg have styr på kvierne og brunsten
Blog fra mælkebedriften: Niels Peter Landmark overvejer at investere i SenseHub til at overvåge brunst, for der smutter for mange, når kvierne går langt væk om sommeren.

Af Niels Peter Landmark, økologisk mælkeproducent - fortalt til  Frederik Thalbitzer

Jeg døjer lidt med at få kvierne med kalv om sommeren. Når de går ude på marken, kan jeg ikke holde godt nok øje med dem. Vi er der, hvor jeg synes, at jeg er nødt til at gøre noget ved det for at optimere, og investere i SenseHub, selv om min besætning ikke er så stor. Jeg har kæmpet lidt imod, men når jeg kan se, at jeg misser det for tit, og kvierne bliver lidt for gamle, må jeg gøre noget. Det koster jo ekstra udgifter til inseminør og spildt tid med mere. I virkeligheden skal der vel ikke sælges så mange drægtige kvier for, at de 45.000 kr. er tjent hjem. Så må jeg vænne mig til at følge med på skærmen i stedet for.

Sidste år blev mange af de kvier, jeg løb, først med kalv da de kom ind og blev tyregale på en gang. Det betyder at det vrimler med kalve lige nu.

Skifter fold hver femte dag

Sidst fortalte jeg om min inspiration med græsmarker fra England. Her vokser græsset som det skal. Ud over græs får køerne kun hø, et kilo korn pr. ko og lidt mineraler hen over. De kommer over i en ny græsfold hver femte dag – det er det muliges kunst. Næste år vil jeg dog optimere det, men vi er så langt henne på året, at jeg ikke gider flytte en masse hegn, så de kan flyttes oftere. I forhold til englænderne har vi også udfordringen med vandingsmaskinerne, der skal køre i markerne. Det gør det sværere at lave mange mindre folde.

Stærk kost lige nu

Køerne elsker det friske græs, der er nu. Jeg skal drive dem frem for at få dem hjem på stald, for de går i stå og begynder at æde. Men græsset begynder også at være meget proteinholdigt nu, hvor kløveren vinder frem, så lige nu bliver de lidt løse i maven. De får i hvert fald nok at æde.

Når vi kommer til september, begynder jeg nok at bruge ensilage. De skal langsomt vænnes til vinterfoder.

VikingDanmark opruster på SenseHubKvæg 28. januar · 11:47

Udfordringen lige nu efter al den regn er, at alt er trådt op og det er noget værre smadder. Jeg regner med, at de skal ind til oktober, men det afhænger af vejret. Sidste år gik malkekøerne ude indtil jul og kvierne indtil nytår. Det er usædvanligt, men det var muligt, fordi det var så tørt. Det er heldigvis noget, man stadig har sin faglige frihed til selv at bestemme.

Nøglen til at kunne gå ude længe er gode drivveje, så dem gør jeg meget ud af at holde vedlige, bl.a. med flis og sand, men man skal være over dem hele tiden. Lige nu skal jeg hente dem hjem både morgen og aften, men lidt hen på efteråret kommer de selv hjem om aftenen.

Ammekalvene fravænnes

Jeg har pænt mange ammekalve. De går alle sammen udenfor med ammetanter. Vi har mange, der skal til at fravænnes, så jeg skal lige finde den bedste måde at trappe dem ned.

Jeg tager dem på stald med de køer, der giver mindst mælk, og når de er mange om sådan en ko, får de ikke ret meget mælk, når der er gået en uge og har vænnet sig til at æde noget andet.

Tyrekalvene kommer videre til opdrætteren. Kviekalvene beholder vi, og da der er rigeligt, sælger vi lidt en gang imellem.

Faktaboks

Niels Peter Landmark

  • Økologisk mælkeproducent, Vejen. Blogger for Kvæg Plus
  • 55 Holstein årskøer
  • Opdræt: Kvier løbes med kønssorteret sæd, halvdelen af køerne krydses med Hereford. Tyrekalve sælges til opfedning.
  • Ydelse: 10.000 kg EKM, tallet er stigende
  • Alle malkekøer går på dybstrøelse, en De Laval malkerobot fra 2011
  • Økolog siden 2009
  • 55 hektar ejet og forpagtet: græs, foderkorn, helsæd og vinterraps

Emneord PLUS, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.