Mælkeproducent: Tekniknedbrud har kostet mælk – vi er meget afhængige

Af Holger Hedelund Poulsen - fortalt til Frederik Thalbitzer

Det er påfaldende så afhængige vi er blevet af teknik i dag, og meget af det har vi ingen chance for selv at reparere. Det er blevet meget tydeligt den sidste måned, hvor vi har haft bøvl med alt muligt.

I fodervognen er sneglene pludselig så slidt, at vi skal have nye. Det var forud for serviceeftersynet, at vi med en skydelære kunne konstatere, at jernet i sneglene er slidt ned til halv tykkelse. Det betyder, at de får svært ved at holde til belastningen. Nu må vi så overveje, om vi vil købe originale, nye eller om vi tager en smedemestermodel.

Vognen er otte år gammel, men det er jo ingen alder, for vi blander kun halvandet læs foder om dagen. Tænk hvis det var på et større brug, hvor de blander 5-6 gange om dagen, så ville de ikke have holdt længe.

Fodervognen er dyr at holde kørende, også i diesel, og det undervurderer man noget, synes jeg.

Malkerobotter

I fredags var det så kompressoren til malkerobotterne, der stod af. Vi har lige her tirsdag fået monteret en ny, og det koster da en halv folkevogn. Altså af de små modeller. Det er ikke det eneste bøvl, vi har haft med robotterne. Vi havde fået monteret en reservedel forkert, og det betød, at det ikke var til at få malket køer i en periode. De blev ikke malket så hyppigt og så effektivt, som de skulle, og det koster ydelse.

Det viser, hvor vigtigt, det er, at vi har montører, der kan deres fag. Vi er meget glade for ham, der normalt kommer, men så var der en afløser en weekend, som satte noget forkert sammen, og det kom til at koste dyrt. Vi kan jo ingenting selv, for det kræver ikke bare viden, men også specialværktøj og reservedele.

På den måde er driftsstop blevet af væsentligt større betydning i dag end i gamle dage.

Krydsningskalve

Ellers kan jeg fortælle, at vi lige er begyndt at få krydsningskalve. Det er endnu ikke krydsninger med den australske race Murray Grey, som jeg har fortalt om, for inseminøren havde ikke sæd før i februar. Det er anguskrydsninger. Jeg kan se, at der er meget krudt i sådan en anguskalv sammenlignet med en renracet jersey. Den springer rundt fra første minut, og det er tydeligt, krydsninger med de ekstensive kødracer har større overlevelsesevne som kalve, for ellers ville de ikke kunne klare sig i det fri.

God grovfoderhøst

Høsten af majs og det sidste græs er gået godt. Det kom i hus for to uger siden. Majsen har været længere om at blive færdig end normalt. Vi kunne se, at flere startede med at snitte, men stoppede igen, fordi den gav saft. Det gjorde den dog ikke for os. Jeg regner med 33 procent tørstof og måske 10 procent mere i udbytte end normalt. Det er ikke baseret på opmåling og test, men på nogle årtiers erfaring. Analyserne får vi taget lidt senere.

Det har været et nemt grovfoderår, hvor vejret har opført sig efter opskriften med sol og regn og tørvejr efter behov. Udbyttet er godt og kvaliteten normal ifølge de græsanalyser, vi har fået taget.

Majsplanterne har været kraftige, så måske er kolbeandelen lidt mindre end normalt, og det bliver spændende at se stivelsesprocenten.

Vi sår en del majs efter græs. Det lykkes også, når det er på stiv jord. Det medvirker også til, at det tager længere tid, før de går af vækst, og vi valgte endda en tidlig sort.

Vi har sået hvede efter halvdelen af majsen, selvom det var først midt i oktober. Sorten, vi har valgt, har en god efterårstilvækst og modner tidligt af. Det koster måske fem procent på udbyttet, men er af stor værdi for os, så vi kan få etableret efterafgrøder ordentligt.

Kvierne er kommet ind

Ellers kan jeg bare fortælle, at vi tog kvierne ind i går (mandag, red.). Det var sidste øjeblik, for i dag har vi haft store tordenskyller, og i øvrigt havde de ikke mere græs at æde. Lige nu går nogle i laden, vi mangler altid lidt plads på denne årstid indtil vi får tyndet ud i udsætterkøerne.