Betalt indhold af Maskinhandler Indkøbsringen

Nye fuldfodervognes blandeevne imponerer hos SEGES

Den nye serie af fuldfoderblandere fra KUHN kan rumme 18 til 34 m3 og har 2 snegle til tungt foder. Foderblanderne har flere udstyrsmuligheder og så er priserne tilmed justeret til fordel for de danske kunder.

Fuldfoderblandere skal levere en god opblanding af foderet og det kan godt være en udfordring i Danmark, hvor vi bruger tungere foder end i andre lande ifølge Jakob Scheel, produktchef for KUHN fuldfoderblandere i Danmark. - Derfor har vognene været testet flere steder i Danmark, senest i samarbejde med SEGES. 

Blandeevne imponerer hos SEGES
Med den nye Profile fuldfoderblander fra KUHN sættes der nye standarder for den blandeeffekt, der kan opnås med vertikale fuldfoderblandere ifølge chefkonsulent hos SEGES, Niels Bastian Kristensen.
"KUHN Profile viser en imponerede blandeevne i selv meget tunge og findelte rationer (kompakt fuldfoder)", fortæller han, "og det er vel at mærke uden behov for montering af ekstraudstyr." 
I gårdtest lavet af SEGES viste KUHN Profile, med en ekstra lang kniv på hver snegl, en god skæreevne og et virkeligt godt flow i blanderen med en kompakt fuldfoder ration.


Fuldfoderblanderen har to vertikale snagle i helt nyt design og rustfrit stål for længere levetid.


Kvægbrugets ForsøgsLaboratorium, SEGES, har vurderet rationen blandet i KUHN Profile ud fra KMP-fuldfoder scoren. "Den viste en forbedring af såvel TMR-score (ensartet struktur), græsbolde-score (ingen klumper eller græsbolde i blandingen) og partikel-score (ingen tab af partikler fra blandingen)", udtaler Niels Bastian Kristensen fra SEGES.

Rustfri snegle lever længere
Det er et velkendt problem, at syre fra foderet slider på blandesneglene, siger Jakob Scheel. - Udfordringen kan løses midlertidigt med rustfrit stål på kanterne af sneglen, men det hjælper ikke på sigt for resten af blandesneglen. KUHN har derfor opfundet K-NOX sneglene, som udover et helt nyt design er fremstillet i rustfrit stål for længere levetid. Da KUHN selv står for forarbejdningsprocessen, kan de rustfri snegle laves til samme pris som de tidligere HD snegle. K-NOX sneglene er derfor standard på Profile vognene fra 18 til 34 m3 ifølge Jakob Scheel.

Profileret kar giver bedre opblanding
De nye KUHN fuldfoderblandere har fået et profileret kar, heraf navnet Profile. De kantede ender på karret holder lidt igen på foderet under opblandingen, så de coatede knive på sneglene får mulighed for at arbejde ekstra grundigt med materialet. Det er en af grundene til, at foderblanderne arbejder så godt med især græsset i blandingerne, som testene viser.

5-punkts vejesystem
Vejesystemet på fodervognene er også helt nyt og så unikt, at KUHN har patent på løsningen. Det består af fem vejepunkter, der bærer karret direkte, uden et chassis imellem. "Det smarte vejesystem gør det muligt at tilbyde vogne til mange kubikmeter og samtidig med en lav totalhøjde, som vi har en del efterspørgsler på", fortæller Jakob Scheel. 

Flere udstyrsmuligheder og reduceret pris
Den nye serie af fuldfoderblandere er designet, så der er mulighed for at sætte en strømaskine på fronten af blandekarret. Det gælder for hele serien fra 18 til 34 kubikmeter. En fuldfoderblander med integreret strømaskine kalder KUHN for Profile PLUS, og den serie fås nu fra 15 og helt op til 34 kubikmeter.
Udover strømaskinen kan Profile foderblanderne også udstyres med bånd forrest eller bagest. Tidligere krævede behovet for et bånd en helt anden vognmodel, men nu kan alt udstyret monteres på samme vognserie. Det giver KUHN mulighed for at optimere produktionen og dermed sænke omkostningerne, hvilket de danske landmænd vil kunne se på prisen.

 Se hele serien af fuldfodervogne her.

 

Emneord Maskinhandler Indkøbsringen, fuldfodervogn

Betalt indhold af Maskinhandler Indkøbsringen

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.