Oksekødet er banket to gange: Har vi fået en ny basispris?

Gad vide om den nye notering fra Danish Crown er et bud på vores fremtidige basispris for okse- og kakvekød?

Sådan lød spørgsmålet fra en kalveproducent onsdag efter at Danish Crown tirsdag måtte melde ud, at samtlige kategorier måtte justeres ned med 60 øre pr. kg.

Slagteriet har svært ved at finde afsætning af de bedste stege og steaks, nu hvor ingen må samles eller gå på restaurant grundet restriktionerne for at inddæmme covid-19.

Salget af ko- og kalvehuder er også udfordret, og selv et godt salg af hakkekød og småkød kan ikke opveje den manglende indtægt fra de bedste kødstykker.

Ugens nedjustering er den anden af slagsen, som er relateret til corona-krisen. Første nedsættelse af noteringen skete i uge 12, hvor de tungeste kvier, stude og køer blev nedreguleret med 40-80 øre pr. kg.

Krisen kradser stadig

Nedjusteringerne sker på et kritisk tidspunkt for slagtekalvesektoren.

Noteringen for det danske kalve- og oksekød har været presset i mere end to år, og det har ført til flere lukninger og konkurser i branchen. Og selvom afsætningen er helt ude af hænderne for kalveproducenterne, er det dem, som nu (igen) står med en mere eller mindre presset økonomi.

Det hører med, at foderet også er faldet og spædkalvene er også blevet billigere, men der skal meget til at opveje et fald i afregningsprisen på kødet. Endnu ved vi heller ikke præcist, hvad vi skal forvente i slagtepræmie fremadrettet.

Landmandens spørgsmål er derfor relevant. Hvad skal vi forvente, at vi kan afsætte okse- og kalvekød til i fremtiden?

Spørgsmålet kan efter behov krydres med en usikkerhed om, hvor stor udfordring det røde kød får fra plantebaserede produkter?

Usikkert er det også, hvordan konkurrencen på det europæiske marked forløber fremover. Irerne har allerede tryktestet markedet, fordi de går glip af afsætning til løsrevne UK.

Behov for omstillingsparathed

Et lyspunkt i den usikre fremtid er, at danske landmænd er omstillingsparate. I forhold til kalveproduktionen gælder det om at holde flest mulige åbne.

Som producent skal man stræbe efter at have et setup, hvor man kan ændre produktionen, hvis der opstår nye muligheder, som eksempelvis kræver en anden fodring, nye krav til opstaldning eller længere opfedning. Vi ser måske også ind i en fremtid, hvor racekombinationerne bag kalvene tilpasses til forskellige forbrugeres præferencer for smag.

For at kunne stå bedst mulig rustet er det nødvendigt at have et økonomisk mål at stræbe efter.

Eksempelvis en given fremstillingspris pr. kg kød. I malkekvægsbranchen har det længe lydt, at man bør gå efter at kunne producere et kg mælk til 2,35 kr. Så vil man være økonomisk sikret, når afregningspriserne svinger.

Hvad skal vi tilsvarende satse på indenfor kalvekød?

Landmanden jeg talte med var ikke i tvivl. Hans gæt er, at noteringen vil stige igen, når afsætningen finder et roligt leje. Men som producent vil han ikke forvente en højere stigning end det, der tabes nu i relation til corona-krisen.

Hvad tror du?

Business Check Slagtekalve er et af de værktøjer, som udregner en fremstillingspris på kalvekød. I 2018 blev fremstillingsprisen på basis af 39 regnskaber opgjort til 25,11 kr. pr. kg slagtet vægt. Den skal formentlig tvinges helt ned under 24 kr. pr. kg, hvis der skal være en positiv bundlinje ved den nuværende og måske fremtidige basispris?

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus.