Arkivfoto: Torben Worsøe.For at opnå kontrol med paratuberkulose, bør man følge disse syv råd fra landbrugsinfo:
- Indkøb af dyr bør undgås. Hvis dyr indkøbes, bør det være fra testede besætninger med lav forekomst af paratuberkulose
- Røde køer udsættes inden næste kælvning
- Gule køer (og røde køer, der kælver) skal have et separat kælvningsområde, der er adskilt med faste vægge til øvrige kælvende køer, til kalve og øvrigt kvæg
- Kælvningsområdet for gule køer (og røde køer der kælver) skal rengøres efter hver kælvning
- Gule køers kalve (og kalve født af røde køer, der kælver) skal fjernes indenfor 2 timer efter kælvning
- Råmælk må kun anvendes fra grønne køer
- Restmælk, celletalsmælk og andre former for mælk til kviekalvene må kun anvendes fra grønne køer
Kronisk sygdom
Paratuberkulose er en kronisk bakterie sygdom, som påvirker tarmen på køerne, så de bliver tynde trods god ædelyst.
Gødningen er ofte lind og vandig, og så kan sygdommen kan medvirke at køerne allerede dør ved tre til fireårsalderen, skriver Farmers Weekly.
Paratuberkulose bliver udskilt med gødning og mælk, og kan overleve op til et år i gødningen.
Det tager lang tid fra en ko bliver inficeret med bakterien, til det kan tjekkes i laboratorietest, og til de viser sygdomstegn, som gør det vanskeligt at opdage syge dyr før de begynder at smitte andre dyr.
Derfor inddeler man også køerne i risikoniveauer, og ikke i ”syg” og ”rask”.
Pas på kalvene
I Danmark inddeler man køerne i et lystrafiksystem, grøn, gul og rød, jævnfør landbrugsinfo.
Grønne køer er ikke smittefarlige. Gule køer er smittede, men formentlig ikke smittefarlige og røde køer er smitte-farlige.
Der findes en vaccine mod paratuberkulose, men den påvirker tuberkulintesten, og derfor bliver den ikke brugt og det kræver en særskilt tilladelse fra Fødevaredirektoratet for at bruge den.
Relaterede artikler
Kommentarer