Salmonellasanering - få styr på smitten til kalvene

Salmonellaspredning skal brydes hos kalvene, mener dyrlæge.

Af Betina B. Tvistholm, kvægfagdyrlæge, Seges Innovation

Danmark har gennem de sidste 20 år overvåget samtlige kvægbesætninger for forekomsten af Salmonella Dublin. Målet er at udrydde Salmonella, og alle positive besætninger skal udarbejde procedure for at komme i mål med saneringen. Det første sted, smittespredningen i flokken skal brydes, er hos de små kalve.

Salmonella kan smitte alle aldersgrupper, men de små kalve er mest følsomme for bakterien, og ved sygdom med salmonella vil det være kalvene, som ofte rammes.

Symptomerne kan være følgende: Lungebetændelse, diarre, feber, utrivelighed, nedsat ædelyst, ledbetændelse og blodforgiftning, og så længe der stadig er smitte blandt kalvene, vil der være risiko for at de bringer det med videre igennem de forskellige aldersgrupper.

For at bryde smitten til og blandt kalvene skal fokus være på hygiejnen i kalvenes omgivelser og omkring fodring - kælvningsboksens hygiejne, procedure omkring den nyfødte kalv, råmælkshåndtering, hygiejne i enkeltboks og fællesbokse, hygiejne ved mælkefodring. Til at vurdere om kalvene har været udsat for smitte, udtages blodprøver af kalvene, når de er minimum tre måneder gamle.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.