Vær bare hysterisk: Gode planer for smittebeskyttelse betaler sig

Af Simon Smed Sørensen, svinedyrlæge, Porcus

Forebyggelse af smitsomme sygdomme hos svin er vigtig for både dyrevelfærd og den økonomiske produktivitet. Desuden er forebyggelse også vigtig for fødevaresikkerheden og folkesundheden, når det drejer sig om zoonotiske patogener så som influenza og salmonella.

Biosikkerhed omfatter alle aspekter af forebyggelse af patogener, der trænger ind i og spreder sig inden for en gruppe dyr.

I de senere år, med fremgangen af afrikansk svinepest i Europa (nu meget tæt på Frankrig), er betydningen af et højt biosikkerhedsniveau steget. 

Første gang svineproduktionen begyndte at beskæftige sig med at smittebeskytte var tilbage i 60´erne i Nordamerika, hvor besætningsstørrelserne gjorde det rentabel at tænke smittebeskyttelse ind i som en del af produktionen.

I Danmark har vi været langt fremme med smittebeskyttelsen med udviklingen af SPF-systemet, som blev etableret i 1971 under Danske Slagterier som et sundhedssystem til dansk svineproduktion. Planen var at holde besætningerne fri for nogle væsentligste og specifikke sygdomme (Specifik Patogen Fri). I første omgang i avlspyramiden. Senere blev systemet udbredt til produktionsbesætninger.

Med den seneste PRRS-reduktionsplan vil intern og ekstern smittebeskyttelse igen være i højsædet, da en infektion/reinfektion med PRRS ville have store økonomiske konsekvenser. Det er vigtigt at man taler med sin dyrlæge om der er huller i smittebeskyttelsen – og så får dem lappet.

Ekstern smittebeskyttelse: Eksempler på fokuspunkter  

Den største kilde til nysmitte med diverse sygdomme har historisk været indførsel af nye dyr til besætningen.

Her vil jeg blandt andet påpege vigtigheden af, at man overholder de aftale karantænetider ved indsættelse af polte. Dels fordi de kan være smittet med en uønsket sygdom, dels fordi de kan bidrage til øget influenzasmitte, hvis de kommer ukontrolleret ind i besætningen.    

Ved indgange til stalde er det vigtigt at hjælpe hinanden med at holde en god forrumsskik med tøjskift, håndvask mv. Det kan lyde simpelt og banalt, men det er det mest effektive middel til at holde smitte ude. 

Sørg for at repetere karantænereglerne med medarbejdere, som skal på ferie i udlandet – det minimerer risikoen for, at din besætning smittes med afrikansk svinepest.

Intern smittebeskyttelse

Intern smittebeskyttelse kan inddeles i fire områder: 

• 1. Management af hold. Her er det vigtigt at være dygtig til alt ind/alt ud på sektionsniveau. Denne sektionsmetode er meget effektiv, hvis den bliver efterlevet korrekt. Det er bevist flere steder, at det ligefrem kan sænke medicinforbruget eller prævalensen af salmonellareagenter.
• 2.  Management af grise-flow. Her er der vigtigt at tænke grisenes og medarbejderens vej igennem stalden grundigt igennem, så grisene undgår at komme gennem flere forskellige sektioner på vej eller ud af besætningen. Start altid i rent tøj ved de mindste grise og gå til de største.
• 3. Personale. Personale, der arbejder i besætningen, er nøgleelementer for at bevare høj, intern biosikkerhed. Deres rolle er dobbelt: På den ene side skal de implementere reglerne, og på den anden side kan de selv fungere som midler til spredning af patogener indenfor bedriften.
• 4. Personalet skal være godt instrueret i, hvilke arbejdsområder der er tildelt, og hvad arbejdsrutinerne består i. For eksempel bør en arbejder i slagtesvinsstalden ikke tage ind i farestalden. Ofte kan en farvekode på vægge og tøj hjælpe til dette formål. Dette indebærer at bære specifikt tøj og fodtøj i den tilsvarende farve. 

Gevinst: Høj dyrevelfærd, øget produktivitet og god folkesundhed

Biosikkerhed er blevet et væsentligt element i husdyrproduktionen, især i intensive systemer.

Undgåelse af introduktion af nye patogener og begrænsning af deres spredning vil bidrage til at øge svinenes velvære, produktiviteten på bedrifterne og vil også bidrage positivt til folkesundheden.