Tjen 400 kr. pr. hektar i slætgræs med et kløverkamera

Tjen 400 kr. pr. hektar i slætgræsset i snit ved at variere N-tildelingen hen over græsmarkerne i forhold til kløverprocenten, så du sikrer højest mulig fortjeneste af den tildelte kvælstof.  

Sådan lyder den besnærende gevinst på at bruge det nye såkaldte CloverCam, der registrerer kløverprocenten hen over marken. Det fortalte Bent Hedegaard, afdelingsleder hos LMO, i et indlæg på kvægkongressen.

"Brug kvælstoffet til at øge fortjenesten i stedet for at slå kløveren ihjel", sagde Bent Hedegaard.

En høj kløverandel er en fordel af flere grunde. For det første kan kløveren fiksere kvælstof. For det andet er især rødkløver en rig kilde til råprotein i grovfoderet. Og for det tredje kan kløver til en vis grad kompensere for lidt lavere fordøjelighed i ensilagen i forhold til mælkeydelsen.

Farvekamera genkender kløver

CloverCam er udviklet af virksomheden AgroIntelli og består af  et højopløseligt farvekamera og en terminal med GPS og 3 G-forbindelse.

Kameraet er placeret på skårlæggeren og foretager en måling af slætgræsset foran skårlæggeren hvert sekund. Derved dannes et kort over kløverprocenten hen over marken, som kvægbrugeren kan anvende til den efterfølgende gødningstilførsel til slætgræsset.

Model for N-tilførsel

Helt konkret fastsættes det optimale kvælstofniveau ved at inddrage tre parametre, nemlig udbyttet i foderenheder, udbyttet af råprotein og bælgplanteeffekten.

Forsøg for 1. brugsår med CloverCam i 2016 viser følgende:

• Udbyttet i FEN pr.hektar stiger med stigende N-tilførsel. 
• Proteinindholdet i græsset falder med stigende N-tilførsel op til ca. 300  kg N pr. hektar (blanding 35 og 45), og ved større tildeling er proteinindholdet stigende. I praksis kan man altså ikke øge proteinindholdet med øget tilførsel af N i en veletableret kløvergræs med en aktiv bestand af kløver.
• Andelen af bælgplanter falder med stigende N-tilførsel. Den optimale N-tildeling falder således med 3 kg N for hver en procent kløverandelen falder.
• Kvælstoffets negative påvirkning af kløverprocenten er større i 1. brugsår end 2. brugsår, og derfor må der maksimalt tilføres 90 kg N pr. ha første slæt i nyudlagte kløvergræsmarker.

Med ovenstående in mente fremlagde Bent Hedegaard en model for N-behovet ved 2. og senere slæt ud fra målinger i 25 marker i 2018:

N-behov: (30 kg N + 30 kg N/1.000 FEN) – 2-3 kg N pr. pcocent kløver

Eksempler på gødningsplaner

Ud fra modellen gav Bent Hedegaard et eksempel på en gødningsplan gødsket ud fra CloverCams registrering af kløverprocenten. 

Eksempelvis er det optimalt i 1. brugsår, med et forventet udbytte på 3.000 FEN pr. hektar og en kløverprocent på 10, at gødske med 20 ton gylle pr. hektar eller alternativt 175 kg N NS 26-14. Ved en kløverprocent på 40 skal man helt skal undlade at tilføre gødning.

For en konkret kvægbruger med en CloverMap var det i 3. brugsår, med en kløverprocent på 11 og forventet årsudbytte på 10.000 FEN pr. ha, optimalt at gødske med 370 kg N i form af gylle og NS 26-14. Ved en kløverprocent på 40 var det optimalt at tilføre 80 kg N i gylle eller NS 26-14.

Dilemma for andre næringsstoffer

I nogle tilfælde vil der opstå et dilemma med tilførsel af andre næringsstoffer afhængig af mængde gylle eller handelsgødning tilført henover marken. 

Eksempelvis kan det ved en stor kløverandel - og altså lille tilførsel af næringsstoffer i gylle eller handelsgødning, og eventuelt brug af forsuret gylle - være nødvendigt delvist at bruge handelsgødninger med kalium eller svovl i form af patentkali eller kaliumchlorid for at sikre at græssets indhold af alle næringsstoffer er optimalt.

Bent Hedegaard fortalte, at danske maskinstationer i 2019 vil have ca. 10 CloverCams i funktion. Han opfordrede interesserede kvægbrugere til at efterspørge værktøjet hos maskinstationen, hvis den ikke har det nye værktøj i porteføljen i år.