Mange kødkvægfolk sværger til foldtyren, som stille og roligt går og holder hundyrene drægtige. For lykkes det ikke den første måned, gør det nok den næste.
Kristian Hansen, der har en simmentalbesætning ved Bramming har dog en anden strategi. Han foretrækker inseminering.
"Jeg går meget op i avl, og så er det både sjovere og billigere at inseminere. En tyr skal også spise, og hvis den skal på dyrskue skal den spise rigtig meget, og det koster også", siger han.
Sidste år overtog han sit barndomshjem, hvor han stadig bor sammen med sine forældre og søster, men nu er det ham, som ejer den. Der hører 5 moderdyr og seks kvier til, og inklusive opdræt er besætningen lige nu på 23 dyr.
Fra barns ben
Hans far startede med simmental tilbage i 1991, så han er vokset op med racen, og er selv grebet af avlen.
"Vi har altid været til dyrskuer, og jeg har selv dyr med på 2-3 dyrskuer hvert år, når der altså er dyrskue", siger Kristian Hansen.
Han fik to ærespræmier på Ribe Dyrskue i år. I 2018 blev det til bedste tyr i Herning og i 2019 bedste tyr i Aabenraa og Ribe. Fornøjelsen ved dyrskuerne er både kammeratskabet med andre udstillere og forberedelserne. Kristian Hansen går meget op i fodringen op til dyrskuet.
"De skal have mere at spise, når de skal på dyrskue, ellers vinder man ikke noget. Man skal vise, hvad dyrene kan", siger han.
Simmental er også en race, som er kendt for sin gode tilvækst, og så nytter det jo ikke at udstille magre dyr.
"På forsøgsstationen i Aalestrup blev det vist, at de kan vokse op mod 2.400 gram om dagen, og det er en race, man har for at producere kød", siger han.
Han har også selv opnået god tilvækst.
"Sidst jeg slagtede en toårs-tyr, var der 700 kg på krogen".
Dyrskuerne skader heller ikke i forhold til salg af avlsdyr.
"Det er nemmere at få folk hjem og kigge, hvis man har stået fløj i et hold", siger han og tilføjer straks:
"Det er sgu også sjovt, hvis du vinder".
Læs mere i Kødkvæg 6
Relaterede artikler
Kommentarer