Video: Køerne er blevet for store - nu krydser han

Ved at krydse Holstein med jersey og røde bliver de mindre og mere sunde, mener Jacob og Per Nørgaard.

Størrelse og fodereffektivitet.

Det er de to nøgleord, der dukker op, når man spørger far og søn, Per og Jacob Nørgaard, hvorfor de er ved at ændre den rene holstein-besætning til en krydsningsbesætning. 

»Vi vil gerne have mindre køer, så de kan være i stalden«, lyder det fra Per Nørgaard. 
Hans søn Jacob Nørgaard, som har været medejer af bedriften siden nytår, er ikke sen til at tilføje. 

»Vi kan også se en fordel i, at de er mindre og bliver mere fodereffektive og er sundere«.

For stor

Holstein er gradvist blevet større og større, og efterhånden er der dyr, som er så store, at det er svært at indstille inventaret i løsdriftsstalden fra 2003 efter det. De bliver også ældre og ældre, og jo ældre en ko bliver, des større bliver den, og det bidrager til problemet, mener de.

Bedriften er økologisk, og mælkeydelsen ligger godt på 10.500 kg EKM pr. årsko.

»Vi går ikke meget op i ydelse, Når vi går over til en krydsningsbesætning, der nok har en lidt lavere ydelse, er det økonomien, vi ser på«, understreger Per Nørgaard. 

»Mindre køer er mere fodereffektive, fordi de ikke skal slæbe rundt på så mange kilo. Det betyder især noget, fordi vi er økologer, for så skal køerne gå lidt længere for at komme på græs, og så betyder de unødvendige ekstra kilo mere«, forklarer Jacob Nørgaard. 

Det er ikke for mælkeydelsens, men for sundhedens skyld, at økologerne Per og Jacob Nørgaard går væk fra renracet holstein og over til rotationskrydsning med jersey og RDM. Viking har stillet forventning om 900 kr. mere pr. årsko, især grundet sundhed og sparede arbejdsomkostninger, mens mælkeydelsen falder lidt.

Læs hele historien i Magasinet Kvæg, der udkommer 14. september 2021

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.