Schlecht!
Niels og Jens Erichsen har ikke svært ved at sætte ord på tilværelsen som tysk mælkeproducent anno 2016. På gården for enden af vejen Zum Schnepfennest vest for den nordtyske by Slesvig, driver familien Erichsen en mælkeproduktion med 60 køer.
Årligt leverer de tæt på 550 tons mælk til det lokale mejeri Cremilk, som forarbejder mælken til modermælkserstatning og cappucinokapsler.
Mere om dette tema
Trods den åbenlyse forædling af de hvide dråber, er det en ren underskudsforretning at producere mælk. 21 eurocent får de pr. kg mælk, men det koster 30 eurocent at frembringe. Altså et tab på cirka 55 til 60 øre pr. kg.
Redningen for bedriften, som har været i familiens eje i seks generationer, er det 240 kW store biogasanlæg, som senior Erichsen lod opføre i 2008.
»I et normalt år får vi 50/50 indtægter fra køerne og biogassen. I år er det 30 fra køerne og 70 procent fra biogassen. Vi bliver ikke millionærer af at producere biogas, men vi får mere for køernes prutter end for mælken. Det er sgu da sørgeligt,« lyder det bramfrit fra 27-årige Niels Erichsen.
Du kan læse mere om familien Erichsen og situationen for de tyske mælkeproducenter i LandbrugsAvisen, som udkommer fredag den 10. juni.
Se videoen, hvor Niels Erichsen viser rundt på bedriften.
Kommentarer