Økolog: Vi skal bruge meget mere kløvergræs til biogas

Af Henrik Hauggaard-Nielsen, professor, og Rikke Lybæk, lektor, begge Roskilde Universitet

Vi er på besøg hos mælkeproducent Jørgen, hvor vi også skal snakke biogas.

Vi er nysgerrige på, hvilke erfaringer han har med proteinafgrøder, gode som dårlige, og hvad der skal til for at flere landmænd i Danmark vil kaste sig over afgrøden som proteinfoder til deres dyr.

Som forskere er vi tilknyttet et stort projekt, der skal fremme dyrkningen og brugen af bælgplanter i EU, men vi mangler viden om hvad danske landmænd egentlig tænker om det.

TRÆK PROTEINET UD AF GRÆSSET

På vej op ad grusstien til gården ser vi overdækkede reaktortanke, og da vi nærmer os, et stort område med forskellig grøn ensilage, nemlig primært majs og kløvergræs.

Jørgen byder os velkommen på gårdspladsen, og snakken falder straks på biogasanlægget.

Jørgen etablerede anlægget for at kunne producere økologisk gødning til markerne, samt skabe grundlag for en ekstra indtægtsmulighed på gården via salg af energi, da de ikke kunne udvide besætningen med flere malkekvæg.

Økologiske biogasanlæg må fortsat gerne anvende energiafgrøder som majs, kløvergræs, roer mv., i deres energiproduktion modsat konventionelle anlæg, hvor der er restriktioner.

"Vi får biomasse til anlægget fra mange forskellige leverandører. Noget er gratis, og andet betaler vi for. Transporten er en stor post, så biomassen må ikke køres for lang", forklarer Jørgen.

Energiafgrøder som majs og roer anvendes også på anlægget, da der er masser af gas i den type biomasse - men det er dyrt i længden. Jørgen så gerne, at fx kløvergræs kunne bruges mere effektivt i fremtiden.

"I dag ensilerer vi det, og kan på den måde bruge det hele året i biogasanlægget, men vi mister proteinerne", uddyber han.

Hvis man kunne trække proteinerne ud og anvende det til dyrefoder, og derpå bruge den resterende grønmasse fraktion i biogasanlæg, ville det være en klar win-win situation. Det er dog ikke en mulighed pt. på grund af uforholdsmæssig høje priser i konkurrencen mod sojaprotein.

På trods af tabet af proteiner mener Jørgen, at man sagtens kan anvende mere kløvergræs i biogasanlæg, end man gør i dag, også fra landmændenes egne bedrifter, uden at man forsurer processen i reaktortanken.

FORDELE VED AT BRUGE ØGET ANDEL AF KLØVERGRÆS

Færre biomasse-leverandører og intensiveret brug af eget kløvergræs vil, ifølge Jørgen, give en række fordele.

For det første bliver anlægget ikke så afhængig af omkostningstung biomasse fra mange leverandører udefra. For det andet vil avleren selv drage fordel af forfrugtsværdien fra bedriftens kløvergræsmarker og hermed reducere behovet for gødning til efterfølgende afgrøder.

Kløvergræs er gasrigt, og hvis man blander det med fx halm som samensilage forventes det at man opnår omkring det samme høje gasudbytte som for majs, og grønmassen vil kunne anvendes hele året.

KUNDERNE SKAL KUNNE REGNE MED AT MÆLKE ER ØKOLOGISK

En potentiel uafhængighed af leverandører af biomasse udefra, samt muligheden for at anvende egen kløvergræs, er vigtigt for Jørgen. Men som mælkeproducent er kunderne også i fokus.

"De skal kunne regne med, at mælken er økologisk, og at vi ikke har brugt gylle fra fx konventionelle svineproducenter, fordi vi mangler gødskning. Vi må være troværdige, ellers mister vi markedsandele på sigt", siger han.

Som en sidste fordel ved kløvergræs og biogas nævner Jørgen, at et større input af kløvergræs til biogas også vil give et større output (højere kvalitet af afgasset materiale = gødning), der betyder, at nye landbrugsarealer eventuelt vil kunne omlægges til økologisk drift. Manglen på økologisk gylle i Danmark kunne på den måde afhjælpes.

Efter besøget vurderer vi, at biogas, og ikke mindst økologiske biogasanlæg, kan være drivere for øget dyrkning af kløvergræs, også på ejendomme uden husdyr.

Det giver nye muligheder for øget proteinforsyning og sædskifter, der både forsyner efterfølgende afgrøder og samtidig også bidrager med øget kulstoflagring i jorden igennem dyrkning af flerårige afgrøder.

Dette er femte artikel i serien Dyrk dit eget Protein. De fire første artikler kan læses her:

Slut med soja: Professor vil sætte skub i dyrkning af hestebønner og kløvergræs

"Grisene vokser lidt langsommere på hestebønner - men kødprocenten er bedre"

Mælkeproducent: Hestebønner giver masser af foder på lager - en god fornemmelse

Planteavler: Hestebønne sanerer og er en fortrinlig forfrugt