Brødrepar gået fra 40 til 125 hektar kartofler på tre år
Med mere end 100 kilometer til fabrikken i Karup er Phillip og Poul Viggo Schmidt et godt billede på, at dyrkning af stivelseskartofler ikke er forbeholdt landmænd, som bor tæt på fabrikkerne.

Efter lukningen af Auning Kartoffelmelsfabrik i 1999 blev der i en periode langt mellem kartoffelmarkerne på Djursland.

Det har dog ændret sig i de senere år, hvor flere landmænd på trods af forholdsvis lang transport til fabrikkerne igen har taget kartofler med i sædskiftet.

Læs også: Ingen tegn på afmatning i dansk stivelseseventyr

Det er Phillip og Poul Viggo Schmidt fra Aalsrode ved Grenaa et lysende eksempel på. Gennem de senere år har de drypvis øget arealet med stivelseskartofler, så de i år har dyrket kartofler på 125 ud af deres 400 hektar.

»Vi synes, at kartofler er en utroligt spændende afgrøde, som giver mulighed for at tjene mere, end vi kan ved at dyrke korn«, siger Phillip Schmidt.

Han lægger ikke skjul på, at økonomien ved at dyrke stivelseskartofler har været god i de seneste år. Men han understreger samtidig, at produktionen kræver, at der sættes store beløb i blød, og at man kan blive straffet hårdt, hvis avlen slår fejl.

Ingen tegn på afmatning i dansk stivelses-eventyrMark 2. november · 00:00

Store investeringer

»Det lyder fristende, at man kan øge dækningsbidraget fra et par tusinde kroner pr. hektar til 8.000-10.000 kroner pr. hektar ved at ved at dyrke stivelseskartofler i stedet for korn. Men man kaster sig altså heller ikke bare lige ud i at dyrke kartofler«, siger Phillip Schmidt.

Han er vokset op med kartofler, da hans far gennem mange år leverede kartofler til kartoffelmelsfabrikken i Auning. Leveringsrettighederne blev dog lejet ud, da fabrikken lukkede i 1999, og de blev først hentet hjem igen, da han sammen med sin bror i 2011 besluttede, at de ville levere kartofler til fabrikken i Karup.

Blød start

»Vi startede ud med 15 hektar. I de første år lejede vi en lokal maskinstation til at stå for stenstrenglægning, lægning og optagning. Siden har vi selv investeret i maskiner, og i år har vi for første gang selv taget kartoflerne op med egen optager«, fortæller Phillip Schmidt.

Han vurderer, at han sammen med sin bror har investeret 3,5-4 mio. kroner i maskiner. Dertil kommer leveringsrettigheder til rundt regnet 60.000 kroner pr. hektar samt, at arealerne skal kunne vandes og at nogle af kartoflerne skal kunne lagres.

Selv om den helt store udfordring lige nu er at få kartoflerne taget op i det våde føre, er Phillip Schmidt optimistisk.

»Der kan være mindre pletter, som vi kan blive nødt til at lade sidde i jorden. Men det kommer næppe til at ændre, at vi får en god kartoffelhøst i år«, siger Phillip Schmidt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.