Dagens højdepunkt: Når madvognen skimtes i horisonten

Når der er pres på, deltager tre generationer, familie og venner i høsten på Thomasminde i Farsø. Om aftenen samles de, når madvognen triller ind på marken.

Høst er ofte lig med aftensmad i marken.

Sådan er det også på Thomasminde i Farsø, der ejes og drives af Troels Haugaard Christensen, og for nogle år siden fik bedriftens tidligere markmand, Mathias Dam, idéen til noget, som vel nærmest kan betegnes som en lille interimistisk rejsende restaurant.

På en trailer står et bordbænkesæt fastspændt. Her er der plads til otte personer på hver side. Kombinationen af trailer og bordbænkesæt fik han konstrueret sammen med sin svigerfar og kæreste, fortæller Troels Haugaard Christensen.

"Det er lige før, at når den kommer kørende, så hæver vi skærebordet og er klar til at spise. Min mor og min kæreste skiftes til at lave mad", siger han.

Mejetærskerens rumlen

På fotoet, der er indsendt til konkurrencen Skyd Høsten, er familie og venner samlet – og tre generationer af landmandsfamilie fra Farsø. Troels Haugaard Christensen og kæresten Julies førstefødte, Frode, er kun tre måneder gammel og har allerede fået den første tur i mejetærskeren – og dens rumlen havde en fin effekt på søvnen.

"Efter 10 meter sov han," fortæller Troels Haugaard, der er bevidst om, at en for kraftig tilvænning af mejetærsker som sovemedicin kan have sine udfordringer i længden.

"Men så må vi jo trække høsten lidt – og det hjælper vejret os jo allerede med", griner han.
Vejret har nemlig også været lidt drilsk på Farsø-kanten. Men torsdag blev der tærsket hvede indtil klokken et om natten.

Kørte til sent torsdag

"Vi har skullet køre lidt rundt for at lokalisere, hvor det er bedst, men vi har fået taget et godt nap på omkring 40 hektar. Torsdag aften kørte vi til klokken 1, duggen ramte først hertil morgen", siger han.

Udbyttet i hveden ligger på 75 tønder og vandprocenten på 16 procent.

Bedriften, hvor kornet skal bruges til opfedning af de 20.000 slagtesvin årligt, mangler stadig at høste 170 hektar ud af de i alt 300 inklusive forpagtning – så der krydses fingre for fornuftigt vejr i den kommende tid.

Med det indsendte foto deltager Troels Haugaard Christensen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Faktaboks

Skyd høsten 2021 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd Høsten-lagkage, værdi ca 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move trådløs højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd Bedste Video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.   
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

 

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden.

Emneord Skyd høsten 2021

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.