Først med triticale - høster til egen foderblanding

Første triticale er høstet i Sønderjylland.

I Løgumkloster i sønderjylland har Filip Friis startet høsten af økologisk triticale.

Han har høstet 23 hektar med et udbytte på omkring 5- 5,5 kg. pr. hektar. Vandprocenten ligger på 14-15 procent.  Afgrøden er høstet på uvandet jb1 - jb3 sandjord og marken er en 2. års omlægningsmark. 

"Det er er meget blandet på marken, men meget sandet generelt, men jeg er faktisk meget tilfreds med det, det er gået meget godt på trods af at det stod meget vådt i efteråret", siger Filip Friis. 

Han har høstet med en Claas 580 mejetærsker. 

Der har været lupiner som forfrugt på marken. 

"Det er helt fantastisk. Vi brugt det som erstatning for soja og faktisk skal det indgå i vores egen foderblanding til køerne sammen med triticalen", siger Filip Friis, der ser meget positivt på lupiner som proteinkilde. 

På Holmsgaard har Filip Friis 130 årskøer med opdræt og driver i alt 350 hektar. 

"Jeg synes tanken om selvforsyning er spændende", siger han. 

Det bærer den øvrige markplan også præg af idet den tæller både kløver til frø og kløver til foder og slæt, stivelseskartofler, vinterhvede, vårhvede og rug. 

Desuden har han 80 hektar med hestebønner og prøver igen i år med 20 hektar lupiner. 

"Lupinerne ser rigtig godt ud og de er høstklare om en måneds tid", siger Filip Friis. 

På marken, hvor triticalen er høsten er han gået i gang med at så olieræddike som efterafgrøder og til november skal der sås vårhvede. 

Har holdt ferie i Danmark

Filip Friis, der også er blogger på Kvæg Plus,  og familien har fået holdt ferie i år og det er nok meget godt eftersom det ser ud til at blive høstvejr nu. 

"Nu er det vist bare om at komme i gang med mejetærskerne", siger Filip, der normalt holder 4-5 ugers ferie om året. 

"Jeg synes ikke familien skal lide under, at jeg er landmand", siger han. 

Med de indsendte fotos er Filip Friis vinder af "Skyd Høsten Først" i kategorien triticale.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Emneord Skyd Høsten 2020

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.